23948sdkhjf

IVECO-mekanikere til service-konkurrence

19. oktober lettede SAS rute SK1685 fra Kastrup lufthavn med retning mod Malpenza (Milano), Italien.

19. oktober lettede SAS rute SK1685 fra Kastrup lufthavn med retning mod Malpenza (Milano), Italien.



Om bord befandt sig 3 mekanikere fra Ivecos netværk i Skandinavien og Lars Obel fra Technical Helpdesk, Iveco Nordic. Formålet med rejsen var, at de 3 mekanikere, der var de højest scorende mekanikere fra Ivecos DEEC project i Skandinavien, skulle til Ivecos hovedsæde i Torino og deltage i den Europæiske finale kaldet Iveco Service Challenge.

Iveco Service Challenge blev afholdt fredag eftermiddag og bestod af en praktisk test og en skriftlig test. Den praktiske test skulle udføres på Ivecos lastvognsmodel ”Stralis” og bestod af 5 opgaver til hver deltager. 3 af opgaverne handlede om fejlsøgning og avanceret kraftudtagsprogrammering og de sidste 2 omhandlede brugen af Iveco Scope (integreret oscilloskop i IVECOS diagnoseudstyr kaldet E.A.Sy.). Den teoretiske del af testen bestod af 50 spørgsmål, der omhandlede det komplette Iveco vare- og lastbilprogram.

Desværre vandt ingen af de skandinaviske deltagere, da en hollænder i år havde den allerbedste score og løb af med sejren; men alle deltagere rejste fra Torino fulde af oplevelser og med et ekstra drive for at holde sig 100% opdateret indenfor deres fag og – udover at give Ivecos værkstedskunder den bedste service - forhåbentlig også igen til næste år kunne kvalificere sig til IVECO SERVICE CHALLENGE.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063