23948sdkhjf

TNT åbner depoter i Italien

Trods økonomisk smalhals i Italien serie-åbner TNT Express nye depoter i støvlelandet.

Trods økonomisk smalhals i Italien serie-åbner TNT Express nye depoter i støvlelandet.



Alene i år er næsten 7.000 depot-kvadratmeter taget i brug i det italienske netværk. TNT Express har over de seneste måneder åbnet hele tre nye depoter i Italien. Åbningerne sker som led i arbejdet med at styrke det italienske netværk, og fordi TNT Italien oplever øgede fragtmængder.

Seneste depotåbning var her i oktober i den centrale del af landet, hvor et nyt depot i byen Arezzo har erstattet to ældre faciliteter i området. Depotet måler 2.500 m3 og har et automatiseret sorteringssystem. Derudover rummer bygningen 750 m2 til kontor og administration. I alt har 46 medarbejdere deres daglige gang på det nye depot.

”Depotåbningerne i Italien sker for at forbedre vores kundeservice. Samtidig oplever TNT i Italien – trods den økonomiske krise i landet - en stigning i antallet af forsendelser. Særligt vokser omfanget af internationale business-forsendelser i det italienske netværk,” siger Frank Jørgensen, adm. direktør i TNT Express Danmark.

Yderligere to italienske depoter har slået portene op den seneste tid. Henholdsvis 2.310 m3 i Lecco i Norditalien og 2.000 m2 i Empoli, tæt ved Firenze.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078