Kommentar af adm. direktør i ITD, Jacob Chr. Nielsen.

Argumenter og personlige oplevelser er kommet på bordet ved de to velbesøgte vognmandsmøder, ITD har afholdt i denne uge.

En af de ting, der kom frem på mødet på Fyn torsdag, var nogle oplevelser med østchauffører, der lever under dårlige forhold på de danske veje og rastepladser. Enkelte havde selv oplevet noget – flere ”havde hørt noget”.

- Min egen tanke er, at vi ikke skal acceptere umenneskelige forhold for de chauffører, der transporterer varer på de danske eller europæiske veje, uanset om de er danske eller udenlandske.

Men hvem skal sætte grænsen og hvordan?

For mig er der ingen tvivl om, at vognmændene har hovedansvar for at sikre chaufførerne ordentlige arbejdsvilkår.

Men vi er også nødt til at have et realistisk syn på chaufførernes job og det marked, der nu engang er for lastbiltransport. Jobbet som eksportchauffør indebærer, at man i længere perioder bor i sin lastbil langt fra hjemmet og på de rastepladser, der er ved hånden, når køretiden er udløbet, og det er tid til det lovpligtige hvil. Det kan danske overenskomster og gule nummerplader ikke ændre på.

Og det er umuligt at forhindre østeuropæere i at køre eksportture til og fra Danmark. Det gør de østeuropæiske chauffører helt lovligt og frivilligt - ikke mindst fordi de på den måde kan tjene en løn, der typisk er tre til fire gange så høj som den, de kan tjene ved normalt arbejde i hjemlandet.

De er ikke nødvendigvis ofre, fordi de holder hvil i deres lastbil og indtager et medbragt måltid sammen med landsmænd på danske rastepladser. De yder et stykke hårdt arbejde, som er med til at hæve levestandarden for dem selv og deres familier i hjemlandet.

Jeg synes, vi skal passe på med at nedgøre og offergøre de østeuropæiske chauffører, der tjener til dagen og vejen på denne måde. Og der er i min optik heller ikke nogen som helst grund til at køre hetz mod de vognmænd, der ansætter dem på lovlige og ordnede vilkår.

Men de åbenlyst kummerlige og uværdige forhold skal vi selvfølgelig sige fra overfor. Vi skal sige fra over for det som arbejdsgivere. Og vi skal sige fra som medborgere og medmennesker.

Vi hjælper imidlertid ikke østeuropæerne ved at nægte dem at køre i Danmark og holde dem fra fadet. Vi hjælper dem først og fremmest ved at behandle dem med respekt og sikre dem ordentlige toilet-/bade- og hvileforhold på de rastepladser, hvor de opholder sig, når de er her. Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Heldigvis bliver der gjort noget i Danmark. Et eksempel er Aabenraa Kommune, der planlægger at sætte 3,2 mio. kroner af på næste års budget til at forbedre forholdene for de chauffører, der hver eneste weekend holder hvil i Padborg, mens de venter på, at det tåbelige tyske kørselsforbud for lastbiler i weekenderne løber ud, så de kan komme videre sydpå.

Det er samme vej som Aabenraa Kommune, vi skal gå, hvis vil gøre noget konstruktivt for de østeuropæere, der kører en stigende del af godset på de danske veje. Og selvfølgelig vil og skal vi det.