23948sdkhjf

DMS Assistance Centralen bliver en del af DK Vejhjælp A/S

DK Vejhjælp har købt DMS Assistance Centralen og styrker nu sin position på det danske marked for vejhjælp og autoassistance.

DK Vejhjælp har købt DMS Assistance Centralen og styrker nu sin position på det danske marked for vejhjælp og autoassistance.



DK Vejhjælps nuværende ledelse, vil, i en ny styrket organisation sammen med ledelsen fra DMS Assistance Centralen, udgøre det fremtidige DK Vejhjælp 24H A/S. Og fra og med november måned i år vil det nye hold i DK Vejhjælp med sine nu mere end 100 sammenbragte stationer fordelt over hele Danmark, ifølge en pressemeddelelse blive landets 3.-største udbyder af vejhjælp.

- Hurtig udrykning, personlig service helt i top … og synlighed er nøgleord for os i fremtiden”, fortæller vagtcentralchef og medejer i DK Vejhjælp, Per Thomhav (tidligere DMS Assistance Centralen), som nu fremover har sin arbejdsplads i Fredericia.

- De to selskaber vil efter sammenlægningen fortsætte med at betjene alle vores eksisterende kunder. Den eneste mærkbare forskel for den enkelte kunde vil være, at der vil være flere til at betjene og servicere dem.

Supplerende fra den nye underdirektør og medejer i DK Vejhjælp A/S, Jakob Simonsen, lyder det:

- Vi er blevet en markant større spiller på det danske marked for vejhjælp og autoassistance, og samlet står vi nu rigtig godt rustet til at byde ind på betydningsfulde og mere krævende opgaver, end dem vi administrerer i dag.

Leif Dinesen, direktør i DK Vejhjælp A/S glæder sig også over selskabets styrkede position.

- De let genkendelige grønne autohjælpskøretøjer bliver fremover et endnu mere almindeligt syn på de danske veje. Vores opkøb af DMS Assistance Centralen styrker vores vagtcentral, og vi er glade for at samtlige medarbejdere har sagt ja til at flytte med over. Vi vil til stadighed søge at optimere vores drift retfærdiggøre vores tilstedeværelse og fortsat styrke vores position på det danske marked, siger Leif Dinesen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079