23948sdkhjf

Bilister anmelder elefantoverhalinger

Mange bilister på motorvejen har prøvet det – pludselig trækker en lastbil ud til overhaling på trods af forbud.

Mange bilister på motorvejen har prøvet det – pludselig trækker en lastbil ud til overhaling på trods af forbud.



Det har fået mange til at ringe til politiet, der er rykket ud med bødeblokken.

Indtil nu har politiet delt næsten dobbelt så mange bøder ud for ulovlige overhalinger som hele sidste år. Det skriver JydskeVestkysten i dag.

De fleste bøder gives til udenlandske chauffører, hvilket får politiet til at tro, de ikke kender skiltet. Men den forklaring afviser Vejdirektoratet dog på det kraftigste.

– Det er det samme skilt i hele Europa, og jeg vil sige, at hvis en chauffør ikke kender det, så kan han godt henvende sig på nærmeste politistation og aflevere sit kørekort, for så er der mange skilte, han ikke kender, siger Henrik Ludvigsen, der er teknisk konsulent i Vejdirektoratet til avisen.

Vejdirektoratets målinger viser, at de fleste chauffører har respekt for forbuddet – kun mellem en halv og én procent af lastbilerne ligger i venstre vejbane i de zoner, hvor forbuddet gælder, viser seneste opdaterede tal fra september.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093