DHL afvikler indenrigstrafik i Norge
DHL Express afvikler sin indenrigs stykgodsvirksomhed med lastbiler i Norge og koncentrerer sig fremover alene på internationale og nationale ekspresleverancer.
- Vi gennemfører blandt andet forandringen eftersom det er en del i DHL Express’ strategi, at der er øget fokus på vores kernevirksomhed, ligesom vi føler en øget konkurrence fra blandt andet Bring/Posten Norge, DB Schenker og Postnord/Tollpost Globe indenfor indenrigs bilexpress og stykgodstrafik i Norge, siger Roger Kormeseth, der er adm. direktør i DHL Express til det svenske medie Transport & Logistik iDag/Transportnet.
DHL Express har inden for det seneste år afviklet tilsvarende bilexpressvirksomheder i England, USA og Frankrig.
– DHL Express’ kernevirksomhed, som vi vil fokusere på i fremtiden, er internationale ekspresleverancer samt indenrigs ekspresforsendelser med fly i Norge, siger Roger Kormeseth.
Den øvrige DHL-virksomhed i Norge, fortsætter som sædvanlig, det vil sige DHL Global Forwarding, DHL Freight og DHL Supply Chain.
Forandringen af DHL Express indenrigs ekspress- og stykgodsvirksomhed med lastbil i Norge begynder i januar 2013 og beregnes at være afsluttet i maj 2013.
- Forandringen indebærer, at et antal services indenfor DHL Express Norges organisation bliver tilovers, men vi håber, at kunne tilbyde de berørte medarbejdere arbejdsopgaver i andre dele af DHLs norske organisation, siger Kormeseth.
Når det gælder bestående kundeaftaler indenfor indenrigs stykgods og bilexpress i Norge, vil DHL Express i samråd med hver enkelt kunde finde individuelle løsninger.