Det kan godt være, at SAS’ kommende tiltag bliver forklædt som en ny strategi, men som tidligere strategier i SAS, handler det først og fremmest om, at SAS atter engang skal svinge sparekniven.

Det har været sparsomt med positive meldinger fra det nordiske luftfartsselskab i de senere år. SAS er nærmest gået fra spareplan til spareplan. Et enkelt halvårsregnskab eller to har vist de rigtige takter, men så er SAS som i et andet spil ludo blevet sendt hjem igen.

SAS’ fremtid er dog alt andet end en leg. Det er ramme alvor – der er tusindvis af arbejdspladser på spil, og selskabets nyeste strategi kan derfor meget vel blive den sidste som selvstændigt selskab, hvis ikke det lykkes at få vendt nedturen.

Lufthansa har tidligere været nævnt som bejler til SAS, og en fusion af selskabet – uanset hvem makkeren bliver - vil næppe komme som en overraskelse for nogen.

SAS har konjunkturerne imod sig, og det nordiske luftfartsselskab er bestemt ikke det eneste selskab i luften, der har problemer. Men andre selskabers ulykker gavner ingen – heller ikke SAS.

Men måske kan krisen netop være den løftestang, som ledelsen har brug for i forhold til at få ændringerne igennem overfor medarbejderne, der allerede har stået model til meget – men tilsyneladende ikke nok.

En tvungen lønnedgang på 15 procent har været nævnt som et desperat, men nødvendigt træk, mens andre kilder lufter en spareplan af hidtil uset omfang. Uanset hvilke tiltag SAS måtte gribe til, siger gisningerne noget om, hvor kritisk situationen er for SAS.

Og det er igen medarbejdere, der skal give SAS et tiltrængt pusterum. Bare det ikke endnu engang bliver kunstigt åndedræt.