Havneudvidelse skaber arbejdspladser
Den kommende udvidelse af Hanstholm havn vil ikke kun gavne beskæftigelsen i Hanstholm, men i hele Thisted Kommune.
Den kommende udvidelse af Hanstholm havn vil ikke kun gavne beskæftigelsen i Hanstholm, men i hele Thisted Kommune.
Det viser en ny oplandsanalyse udarbejdet af ingeniørvirksomhed Grontmij for Hanstholm Havn.
Byggeriet af en ny, større havn vil alene skabe omkring 70 jobs årligt, mens der efterfølgende er udsigt til cirka 365 nye arbejdspladser. Dertil kommer omkring 269 nye jobs i oplandet som en afledt effekt af den øgede aktivitet på havnen. Det fortæller TV 2 Nord.
Analysen indgår i den VVM-redegørelse, der skal præsenteres senere på året for byrådet i Thisted Kommune som led i godkendelsen af første etape.