Det kræver sin MAN at sætte maden på bordet
Når der er mere end 40.000 varenumre og hundredvis af kunder at holde styr på, og det oven i købet drejer sig om fødevarer, så kræves der styring, effektivitet og pålidelighed, også til løsning af transportopgaverne.
BC Catering i Herning, der er et led i en landsdækkende virksomhed, har i allerhøjeste grad styr på tingene, Derfor har firmaet valgt MAN til distributionen i Midt- og Vestjylland.
Mere nøjagtigt har virksomheden netop fået leveret en MAN TGS 320 6x2-4 lastbil med kølekasse til supplement af vognparken.
Lastvognen er specificeret i samarbejde med Bjarne Mathiasen fra MAN Truck & Bus, og den har den helt rigtige udførelse til netop effektiv og hurtig fødevare-distribution. Der er tale om en treakslet version med styrbar og løftbar bogieaksel, som giver fin manøvreevne under alle forhold, og motoren på 320 hk giver fint kraftoverskud til opgaverne.
Det kompakte og samtidig rummelige M-førerhus byder på høj chaufførkomfort samt nem ind- og udstigning, og lastvognen er naturligvis udstyret med Tip-Matic automatiseret gearskifte, der aflaster chaufføren.