SAS-personale kan vente sparekniv
SAS' kabinepersonale kan meget vel stå foran en tvungen lønnedgang på 15 procent.
SAS' kabinepersonale kan meget vel stå foran en tvungen lønnedgang på 15 procent.
Intet er meldt ud officielt endnu, men udtalelser fra bl.a. den svenske kabineforening indikerer, at der er noget om snakken.
At iværksætte en kollektiv lønnedgang er et usædvanlig og nærmest desperat træk, og det er en hårfin balance for en ledelse at gennemføre den slags øvelser, forklarer professor ved Institut for Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS, Caspar Rose.
- Hvis man gør det professionelt - og det ser sådan ud her - så kan man nå rigtigt langt. Men det er at balancere på en knivsæg, siger han til Berlingske.