23948sdkhjf

Scandlines Helsingør-Helsingborg vinder markedsandele – på personbiler

Scandlines har formået at øge sin markedsandel med en kvart procent på personbiltrafikken over Øresund, selv om markedet er vigende.

Scandlines har formået at øge sin markedsandel med en kvart procent på personbiltrafikken over Øresund, selv om markedet er vigende.



Samtidig med Scandlines kunne notere at aftalen om frasalget af rederiets fragtruter til svenske Stena Line, så kan Scandlines glæde sig over en lille fremgang på Helsingør-Helsingborg-overfarten. Det er endda sket trods et faldende marked og hård konkurrence. I september måned har Scandlines øget markedsandelen med 0,24 procent inden for dette segment. Men der er færre og færre, der pendler mellem Danmark og Sverige. Scandlines har dog nået endnu et vendepunkt i konkurrencen med Øresundsbroen, da rederiet i september måned tog markedsandele på 0,24 procent på personbilstrafikken over sundet. Selvom der er tale om en mindre forøgelse, mener route director Henrik Rørbæk, at det er en vigtig tendens:

- Vi befinder os i et svagt marked, men i øjeblikket performer Scandlines bedre end vores nærmeste konkurrenter, og vi er tilfredse med at have vundet terræn. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og vores vilkår er, at der er færre rejsende, der krydser sundet. Der er mindre naturlig trafik i form af pendlere, og samtidig er vi fortsat belastet af den aggressive prispolitik fra den faste forbindelse, siger Henrik Rørbæk.

En væsentlig forklaring på succesen er indførelsen af den nye AutoBizz-Smart-løsning, hvor kunderne monterer en lille boks i forruden. Denne sørger for automatisk registrering, hver gang kunden benytter overfarten, samtidig med der automatisk vælges den billigste pris i forhold til kundens brugsmønster.

Det fremgår ikke af Scandlines pressemeddelelse, hvor stor rederiets markedsandel er på personbilstrafikken over Øresund.

Når det gælder lastvognstrafikken, så viser det offentliggjorte halvårsresultatet fra ærkerivalen Øresundsbron, at den faste forbindelse har en markedsandel på 50 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062