Mærsk skrev historie med kæmpeskibe
APM Terminals-kontrolleret containerhavn i Suez-kanalen håndterede to af verdens største containerskibe.
To gigantiske skibe fra Maersk Line med en kapacitet på 15.500 TEU hver anløb for første gang den egyptiske havn.
- Det er en signifikant begivenhed i Egyptisk maritime historie. Begge forsøg ville dog ikke have været muligt uden det fremragende samarbejde og lederskab udvist af både Suez Canal Authority og Port Said Port Authority, siger adm. direktør for APM Terminals-terminalen Suez Canal Container Terminal (SCCT) Klaus Larsen ifølge epn.dk.
SCCT, som ligger i Suez-kanalen, åbnede i 2004 og er en af de største havne i middelhavsområdet. Havnen kan i øjeblikket håndtere 3,5 mio. TEU om året, men kapaciteten ventes at blive udbygget til 5,4 mio. TEU i fremtiden. SCCT er nu åben for 397 meter lange og 56,4 meter bredde skibe.
APM Terminals ejer 55 pct. af terminalen, mens kinesiske Cosco Pacific og Suez Canal Authority også har ejerandele i joint-venturet.