23948sdkhjf

Hvorfor håndhæver politiet ikke loven?

I betragtning af, at lovens bogstav klart og utvetydigt foreskriver, hvordan reglerne er for mål, vægt og dimensioner, er det utroligt, at tingene stadigt slingrer derud af, fordi der åbenbart ikke er den store lyst til at håndhæve reglerne, mener Frie Danske Lastbilvognmænd.

I betragtning af, at lovens bogstav klart og utvetydigt foreskriver, hvordan reglerne er for mål, vægt og dimensioner, er det utroligt, at tingene stadigt slingrer derud af, fordi der åbenbart ikke er den store lyst til at håndhæve reglerne, mener Frie Danske Lastbilvognmænd.



FDL-kontorleder Jens Groot lægger ikke skjul på sin og FDL´s utilfredshed med den manglende indskriden over for de udenlandske, seks-akslede køretøjer, der ifølge FDL kører ulovligt herhjemme.

Reglerne siger ifølge organisationen, at f.eks. et tysk registreret vogntog, akkurat som et dansk vogntog, må have en faktisk totalvægt op til 48 ton, når betingelserne herfor er opfyldt. Hvilket vil sige, at bil og påhængskøretøj i sit hjemland er registreret og/eller godkendt til kørsel med disse vægte.

- Reglerne er klare, men alligevel oplever vi, at ingen tilsyneladende vil røre ved denne problematik, og det er komplet uforståeligt, ikke mindst i betragtning af, at vi ellers hele tiden får tudet ørerne fulde om, at vi skal overholde gældende lovgivning, siger kontorleder Jens Groot til FDL-Nyt.

- Desværre er der ikke meget hjælp at hente hos medarbejderne i Trafikstyrelsen, som gang på gang kommer med intetsigende svar, som vi ikke kan bruge til noget. Det, vi i FDL undrer os over, er at man ikke en gang for alle i politiet tager en prøvesag ved at notere bare et enkelt køretøj. Derved kunne vi ad rettens vej få fastslået, at love og paragraffer er indført for at de skal efterleves, og ikke bare gradbøjes, som det passer bedst ind i systemet hos den enkelte, siger Groot, der opfordrer politiet til snarest muligt at afprøve problematikken.

Han peger på, at mange af de store virksomheder ”har det bedst med, at der ses gennem fingrene med overtrædelserne”.

- Nu kan hvem, der vil, skalte og valte med tingene efter eget forgodtbefindende, vel vidende, at der stort set ikke er risiko for at blive noteret og derved idømt en bøde. Det er, for nu at udtrykke det mildt, uacceptabelt, at nogle skal overholde vægt og dimensioner, mens andre frit kan køre, som de vil – uden at de bliver straffet, siger Jens Groot, der håber, at de danske trafik- og ikke mindst retspolitikere – vil skride ind og pålægge Trafikstyrelsen og politiet en effektiv kontrol, så det ikke kan betale sig at snyde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078