23948sdkhjf

SAS på vej med ny stor strategiplan

Branchemagasinet Take Off melder om en kommende omstrukturering hos SAS.

Branchemagasinet Take Off melder om en kommende omstrukturering hos SAS.



Take Off skriver, at SAS måske allerede i næste uge vil offentliggøre en af de mest omfattende strategiplaner i selskabets historie. Der skal spares og effektiviseres i et omfang, som før i tiden ville have fået alle strejkelygter til at blinke advarende rødt.

Ifølge Take Off er der også tale om en aktieemission, men der er også stadig spekulationer om et decideret frasalg af SAS.

Efter hvad takeoff.dk erfarer skal der findes 15 procents besparelser via lønnedgang eller ændrede arbejdsbetingelser hos det flyvende personale. Det vil betyde alvorlige indgreb i bestående overenskomster, men også det er taget med i betragtning.

Således har bestyrelse og direktion allerede sikret sig grønt lys hos de tre skandinaviske landes regeringer og fået accept på strategiplanen. Det vil med andre ord også sige, at man heller ikke på regeringsniveau bliver slap i koderne ved eventuelle strejketrusler.

Hestekuren gælder imidlertid hele SAS-koncernen og unavngivne kilder siger til Take-Off, at det er en strategiplan af en dimension, de færreste har forestillet sig.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08