23948sdkhjf

MAN klarer synet

TG-lastbiler ligger i top i den tyske synsrapport fra TÜV.

TG-lastbiler ligger i top i den tyske synsrapport fra TÜV.



I den seneste rapport fra den tyske synsvirksomhed TÜV om erhvervskøretøjer snupper MAN-lastbiler i TG-serien alle topplaceringerne. I sammenligning med konkurrenterne udmærker lastbilerne i modelserierne TGL, TGM, TGS og TGX sig ved den laveste fejlhyppighed for køretøjer mellem 1 og 5 år.

- Med en andel på 78 procent fejlfri køretøjer i den yngste aldersgruppe (1 år gamle) indtager MAN topplaceringen, og det samme gælder for de 5 år gamle med en andel på 48 procent fejlfri køretøjer, hedder det i rapporten ”TÜV Report Nutzfahrzeuge“, som for første gang offentliggøres i samarbejde med fagbladet ”Verkehrsrundschau”.

I kategorien ”Alvorlige fejl” lægger de 1-5 år gamle MAN-lastbiler klar afstand til konkurrenterne: medens synsfolkene kun fandt en alvorlig fejl på 4,7 procent af de 1 år gamle MAN-biler, lå fejlkvoten for den dårligst placerede fabrikant i denne aldersgruppe på 10,4 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065