23948sdkhjf

Trængsel på E45 kritisk, hvis der ikke gøres noget

Vejdirektoratet bekræfter det faktisk også selv, siger formanden for Horsens Erhvervsråd Poul Ulsøe.

Vejdirektoratet bekræfter det faktisk også selv, siger formanden for Horsens Erhvervsråd Poul Ulsøe.



I den netop offentliggjorte 2012-rapport over Statsvejnettet vurderes det, at trængslen i 2025 vil blive decideret kritisk flere steder på strækningen mellem Randers og Kolding, og at der på hele den øvrige strækning uden undtagelse vil være tale om meget stor kapacitetsudnyttelse.

- Og dårlig infrastruktur er ikke lige hvad vi har brug for. Den vestdanske udvikling er meget afhængig af hvad der sker i Østjylland, og her er infrastrukturen meget afgørende. Det er prisværdigt, at der er igangsat et motorvejsudvidelsesprojekt mellem Skærup og Vejle Nord der betyder at Vejlefjordbroen permanent udvides til seks spor. Det er også fint, at der er indført et udvidet forsøg med overhalingsforbud for lastbiler mellem Vejle Nord og Skanderborg Nord. Men det er bare ikke nok, siger Poul Ulsøe, der er bestyrelsesformand Horsens Erhvervsråd.

- Man kan jo bare køre en tur, så er man ikke i tvivl. Men Vejdirektoratets målinger bekræfter det også. Over de sidste 10 år er trafikken ved Horsens Nord steget med ikke mindre en 43 procent, og på store dele af E45 er trafikken i samme periode vokset mellem 25-45 procent. Når man så hertil lægger, at næsten halvdelen af den samlede lastbiltrafik foregår på motorvejene, at der netop kører flest lastbiler på motorvej E45 (særligt ved Trekantområdet), og at det samlede antal kørte km på de danske veje i øvrigt er vokset med 12 procent, så er det klart, at noget skal gøres, mener Ulsøe.

E45 før alt andet

- Faktuelt og sagligt er der ingen tvivl om, at en udvidelse af E45 fra 4 til 6 spor er det mest påtrængende vestdanske infrastrukturprojekt. Derfor vil jeg gerne opfordre regering og Folketing til at trække i arbejdstøjet. Der skal handles nu, for der går jo lang tid fra VVM redegørelse og beslutning til snoren på det færdige projekt endelig kan klippes. Trængslen på E45 er et faktuelt problem af stærkt stigende intensitet, og en infrastrukturel udfordring, som ikke kan løses gennem andre vejprojekter, siger Poul Ulsøe.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078