Høringssvar til norsk krav om vinterdæk
Den norske organisation NHO Logistikk og Transport har afgivet sit høringssvar til forslaget om krav til vinterdæk ved kørsel i Norge i vinterhalvåret.
Den norske organisation NHO Logistikk og Transport har afgivet sit høringssvar til forslaget om krav til vinterdæk ved kørsel i Norge i vinterhalvåret.
NHO Logistikk og Transport organiserer 350 virksomheder, der driver hoveddelen af vareforsyningen til industri, grossistvirksomheder og forbrugersektoren i Norge. Fragtomsætningen i 2011 nåede ca. 37 mia. Nok. og der blev afsendt ca. 50 mil. forsendelser svarende til 70 mio. tons i regi af medlemsvirksomhederne. Det svarer til ca. 65 % af det relevante norske totalmarked.
Virksomhederne benytter alle transportmidler og fylder også godstogene i Norge. Der beskæftiges ca. 9000 lastvogne og der drives såvel indenlandsktransport som import og eksport.
I organisationens høringssvar hedder det blandt andet:
Opsummeret opfatter vi at dette er et forslag om krav om vinterdæk for tunge køretøjer for alle hjul på den trækkende enhed, samtidig med at der er et krav om en mønsterdybde på mindst 5 mm for alle hjul på hele vogntoget i hele den periode, der falder sammen med kravet om snekæder, d.v.s. fra den 1. november og til og med mandag efter 2. påskedag.Vore virksomheder støtter forslaget fuldt ud. Dette er sammenfaldende med forslaget som vi har fremlagt over for Vegdirektoratet af 27. marts i år. IkrafttrædelsestidspunktDet fremgår ikke fra hvilket tidspunkt ændringen træder i kraft. Siden høringsfristen er så sen som 15.12 og Vegdirektoratet holder muligheden åben for notifikation til ESA, virker det som om ikrafttrædelsesdatoen først bliver fra den 1. november næste år.
Vi mener begrundelserne er gode nok til at gennemføre kravet allerede fra kommende vinter og der henvises til høringsnotatets egen omtale af dette under punkt 6. EU/EØS-regler.
Det er åbenbart at de særlige norske topografiske og vejrmæssige forhold kan retfærdiggøre tiltaget uden notifikation til ESA og dermed et tremåneders stop i sagsbehandlingen. Hensynet til offentlig trafiksikkerhed og fremkommelighed må veje tungere end hensynet til en sagsbehandling, som skal godkende at ordningen fremstår som lige for alle aktører og dermed ikke udgør nogen diskriminerende handelshindring.
Vi understreger at påbuddet gælder ens for både norske og udenlandske aktører. Desuden indebærer forslaget ikke noget påbud om vinterdæk på trailere, som er den enhed, der er mest brugt af udenlandske transportaktører.
Det er korrekt nok der gælder et krav om minimum 5 mm mønsterdybde, noget som bør opfattes som et selvsagt krav for kørsel på norske vinterveje.
Tilsvarende ESA-notifikation har Sverige gennemført og hvis den forventede afklaring i oktober er positiv, skulle der ikke være nogen grund til en sådan notifikation, en meddelelse bør være tilstrækkelig.
Dertil kommer at man i Tyskland har indført et krav om vinterdæk. Særligt omkring krav til forvogn og påhængskøretøjVi tilslutter os forslaget om krav om vinterdæk på alle hjul på forvogn/trækkende enhed, mens der som tillæg stilles krav til mønsterdybden på påhængsvognen eller traileren.
Den største del af bremsekraften ligger på den trækkende enhed, så vidt kravet om makimalt akseltryk på forakslen på 25 % er opfyldt.
Vi mener at det vigtigste for en påhængsvogn/trailer er at sørge for sidestabiliteten, d.v.s. at på bedste mulige måde undgå udskridning til siden.
I så fald vil minimums mønsterdybde i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt med sipede eller dæk med blot rullemønster.
Øvrig begrundelse er det som er nævnt ovenfor om muligheden for at få udenlandske transportører til at opfylde kravene.
Det tredje elementet er at store norske samlastningsvirksomheder og andre aktører ofte er med i store Euro-trailer-flåder på op til flere tusinde enheder, som flyder tilfældigt i hele Europa, herunder også i Norge og Sverige. Det vil nok blive opfattet som en handelshindring og unødig kostbart, hvis Norge skulle være årsag til skifte til vinterdæk eller til helårsdæk (M+S) på hele eller dele af denne trailerflåde. Periode for krav og uens praksis i landsdeleneVi tilslutter os forslaget om at harmonisere kravet om snekæder, vinterdæk og mønsterdybde med de øvrige køretøjers regler om pigdæk. På den måde får vi ensartede datoer at forholde os til uden alt for mange varianter.
Når det gælder uens praktisering af reglerne for Nordnorge og det øvrige land, vil vi foreslå at den samme påbudsperiode kommer til at gælde for hele landet. Begrundelsen er dels at samme bil/vogntog i vore virksomheders regi kører lange strækninger og gennem landsdele på den samme tur. Det gælder særligt for den omfattende eksportvirksomhed for ferske fisk.
Et tillægsmoment er at der er grænser for hvor mange varierende regler et stort norsk og særlig udenlandsk marked vil kunne opfatte. KæderVi opfatter reglerne omkring krav til snekæder som værende tilstrækkeligt specificerede. Udfordringen knytter sig først og fremmest til kontrollen med at kæderne opfylder kravene.
Det er prisværdigt at Vegdirektoratet har publiceret sin brochure ”Donna Diesel” om kørsel i Vinternorge på 10 sprog. Vi har fornylig anmodet vore medlemsvirksomheder om at distribuere brochuren til sit udenlandske netværk.
Vi anbefaler at Vegdirektoratet i samarbejde med Politiet over en periode i november – januar holder fokus på kontrol for dermed at disciplinere transportørerne til at følge reglerne. SanktionerVi bliver anmodet om at komme med vort syn på eventuel kombination af køreforbud og gebyr/bødestraf.
Vi foreslår at reglerne åbner op for både køreforbud og gebyr eller en kombination af dette afhængig af hvor alvorligt det er.
Vi er opmærksomme på at det i mange tilfælde til syvende og sidst vil bero på et skøn.
Når man tager de mange uheld og fremkommelighedshindringer som dårlig udstyr medfører i betragtning, anbefaler vi at der åbnes op for både gebyr og køreforbud.
Det vigtigste er imidlertid god forhåndsinformation, så at transportaktørerne har forudsætning for at indrette sig, selv om reglerne siger at de har pligt til at sætte sig in de regler som gælder for transport i det enkelte land. Kollektivt ansvarVi har i vore breve til Vegdirektoratet dateret af 27. marts og 14. april stillet os skeptiske over for
at lægge ansvaret for manglende udstyr og kompetence hos chauffører på ordregivere.
Begrundelsen er både principiel, men i særdeleshed også af praktisk grund.
Den principielle side er forholdet til vegtrafiklovens § 23, hvor ansvaret placeres på bilejer og chauffør. En eller flere ordregivere vil ikke have mulighed for at kontrollere at reglerne bliver fulgt ud over på en generel måde.
Det er mange titusinder af norske og udenlandske ordregivere, handelsvirksomheder og grossister, samlastningsvirksomheder og endog privatpersoner, som i så fald kunne gøres ansvarlig uden samtidig at have mulighed for at kontrollere udstyret på hver enkelt tur.
Efter almindelig jura kræves der samhørighed mellem muligheden for at opfylde et krav og ordre om ansvarligholdelse om det samme.
Vore praktiske indvendinger skyldes mangel på muligheder for at gennemføre, for eksempel bødeforlæg eller anden sanktionering af udenlandske ordregivere.
I mange tilfælde er der mange ordregivere på hver tur. For os vil det fremstå som næsten umuligt at gennemføre et ansvar med dertilhørende sanktioner blot på basis af fragtinformationer/fragtbrev som findes i lastvognen. Dertil kommer problemerne med opkrævning af bøder i udlandet.
Derimod kan det være realistisk at forvente af ordregivere, - i alt fald større aktører der har transport og spedition som profession – at de informerer om norske bestemmelser.
Det har vi allerede gjort for den kommende vinter, ved bl.a. i stort omfang at distribuere Vegdirektoratets brochurer.
Vi kender også, og vil opfordre til, at medlemsvirksomhederne allerede nu skriftligt i sine fragtaftaler stiller krav til mønsterdybde i tillæg til alle de lovmæssige krav. Øvrige tiltagSom tillæg til øget kontrol af anvendelse af snekæder, vil vi fremhæve behovet for kontrol af det øvrige tekniske udstyr, vintervedligeholdelse, snerydning, evt. lukning af enkelte veje, som det nævnes i høringsnotatets sidste del, lyder det fra Erling Sæther, der er direktør i næringspolitikk NHO Logistikk og Transport
