Ifølge transportminister Henrik Dam Kristensen (S) har det været et godt år for det danske transportsystem – det skriver han i en kronik i altinget.dk.

- Da jeg d. 3. oktober 2011 trådte ind på ministerkontoret i Transportministeriet, vidste jeg, at forslaget om en betalingsring i Hovedstadsområdet ville være en af de første store opgaver. Det står nemlig i regeringsgrundlaget, at regeringen ved at indføre en betalingsring vil nedbringe trængslen i Hovedstadsområdet og forbedre vilkårene for de borgere og virksomheder, som hver dag spilder tid i køer.

Og det blev hurtigt bekræftet, at det første fokus var på ringen om hovedstaden. Allerede ugen efter, jeg startede som minister, blev jeg kaldt i folketingssalen for at svare på spørgsmål om sagen. Mit svar var i korte træk, at man måtte afvente et lovforslag, men at regeringen så alvorligt på problemerne med trængsel og forurening i Hovedstadsområdet.

Omtrent samme svar gav jeg hver uge de næste måneder, hvor betalingsringen nærmest var et fast indslag i Folketingets spørgetime. En lille ændring skete dog, idet vi omdøbte betalingsringen til det mere dækkende navn Trængselsring. For det handlede i bund om grund om at gøre noget ved trængselsproblemerne.

Som alle ved, kom der ikke noget lovforslag. Regeringen lyttede til en intens kritik fra næsten alle fronter og tog efter kort tid forslaget af bordet. Men jeg vil gerne understrege en åbenlys pointe, som jeg mener, gik tabt i kritik af trængselsringen. Nemlig, at der er et problem med trængsel i Hovedstadsområdet, og det er stigende. Det har nye tal fra Cowi endnu engang understreget. Tusindvis af mennesker spilder allerede i dag alt for meget tid i trafikken, så der er behov for en målrettet indsats, hvis vi skal forbedre vilkårene for de mange mennesker, både i Hovedstadsområdet og i resten af landet.

- Derfor afsatte vi, kort tid efter trængselsringen blev taget af bordet, 1 mia. kr. om året til kollektiv trafik. Første udmøntning lavede regeringen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten i juni 2012. Men allerede i februar indgik vi en aftale med forligskredsen bag En grøn transportpolitik, blandt andet om at få elektrificeret jernbanen. Regeringen har altså samlet alle Folketingets partier i arbejdet med at skabe forbedringer over hele landet.

Pengene er blandt andet gået til en takstnedsættelse på 20 pct. uden for myldretiden over hele Danmark. Der er også afsat 300 mio. kr. om året til et nyt ungdomskort. Kortet giver alle unge mellem 16 og 19 år fri kollektiv trafik i hele det takstområde, de bor i, og billige priser i landsdelstrafikken og lokalt, når de besøger andre dele af landet. Kortet kan også købes af unge på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.

I udkantsområder vil der de næste fem år blive brugt 285 mio. kr. til at støtte nye busruter, hvor det kan være svært at få det til at løbe rundt, ligesom der bliver lavet forbedringer af en række mindre jernbaner, som vil give hurtigere og mere rettidige tog.

Vi har givet 333 mio. kr. til cykelprojekter over hele landet og til supercykelstier, som skal gøre det lettere for pendlere at skifte bil ud med cykel i de større byer. Vi har sat gang i en letbanestrategi og givet penge til undersøgelser af letbaneprojekter i Odense og Aalborg. Der arbejdes nu på letbaner i landets fire største byer. I metroen i København er der afsat 200 mio. kr. til at få flere afgange og bedre plads til kunderne, og endelig er der afsat 328 mio. kr. til en helt ny metrolinje fra Cityringen til Nordhavnen.

Den massive styrkelse af den kollektive trafik bliver fulgt op af en hurtigarbejdende trængselskommission for Hovedstadsområdet, som allerede til januar fremlægger de første resultater.

Kommissionen består af eksperter, erhvervsliv, pendlere og miljøorganisationer. De skal sammen se på alle tiltag, som kan bidrage til mindre trængsel og bedre fremkommelighed i Hovedstadsområdet på både kort og lang sigt. Og det er nødvendigt med nytænkning, for vi har ikke penge til alene at satse på at udbygge vejnettet, og der er i visse områder heller ikke plads det.

Som nævnt er det også lykkedes regeringen at indgå en aftale om elektrificering af jernbanen, som er et vigtigt skridt for at få togene væk fra diesel og over til el. Eltog er billigere i indkøb og drift end dieseltog, og de giver færre forsinkelser og bedre service til passagererne. Alt i alt en god og miljørigtig forretning.

Med aftalen fra februar blev det besluttet at afsætte 1,2 mia. kr. til at elektrificere mellem Esbjerg og Lunderskov. Når strækningen står færdig i 2015, vil det være muligt at køre med el-tog hele vejen fra København til Esbjerg. Der vil blive elektrificeret mellem Ringsted og Rødby i forbindelse med Femernforbindelsen, og den nye jernbane mellem København og Ringsted vil også være klar til eldrift. Vi har også afsat 1,2 mia. kr. til indkøb af 15 splinternye el-tog, som passagerer vil kunne stige ind i om få år.

Med de undersøgelser og konkrete projekter, regeringen har sat i gang, vil jeg gøre, hvad der står i min magt for, at vi i 2021 kan køre med el-tog mellem Danmarks ti største byer.

Jeg synes, regeringen med disse og en lang række andre forbedringer har leveret en ambitiøs og mærkbar indsats for rigtig mange brugere af transportsystemet.

Men som overskriften i mit indlæg antyder, så står vi også over for nogle helt konkrete udfordringer, der skal tages hånd om. Det blev - nærmest som en påmindelse fra højere magter om, at det ikke skal være sjovt at være transportminister - understreget allerede efter en måneds tid som minister.

Om aftenen den 18. oktober 2011 lukker Banedanmark Storstrømsbroen for al togtrafik, efter man har fundet en revne i broen. Senere viser der sig flere revner, og i dag ved vi, at broen står over for en omfattende renovering eller en total udskiftning. I alle tilfælde en milliardudgift, man ikke på forhånd har budgetteret med. Regeringen foreslår i finansloven for 2013 at afsætte ca. 4 milliarder kr. til en helt ny bro, da det er den mest økonomisk ansvarlige og fremtidssikrede løsning.

Kort efter episoden med Storstrømsbroen er den gal igen. D. 7. november 2011 kører et IC4- tog med fuld fart forbi et rødt lys ved Marslev på Fyn og fortsætter 550 meter, inden det stopper. Alle IC4-tog tages ud af drift, og DSB sætter DTU til at undersøge hændelsen.

DTU's rapport viste i hovedtræk, at det ikke var bremserne, men glatte skinner, der var årsag til hændelsen. Men det forsinkede - endnu engang - indsættelsen af IC4-togene og understregede, at det er nødvendigt med en holdbar plan, hvis vi skal sikre bedre tog til danskerne.

I første omgang har regeringen med forligspartierne - ud over de 1,2 mia. kr. til 15 nye eltog - afsat midler til 55 nye dobbeltdækkervogne for at imødekomme stigende passagertal. Det skal også sikre, at vi ikke akut vil mangle tog, hvis IC4 forsinkes yderligere eller helt må opgives.

Efter episoden indkaldte jeg også alle Folketingets partier til en grundig drøftelse af fremtiden for IC4. Vi er enige om, at det rigtige er at fortsætte med at få togene i drift. For vi har reelt ikke andre muligheder. Vi er også enige om, at både Folketinget og brugerne af togene skal involveres meget mere i beslutninger om indkøb af nye tog, så vi aldrig får en IC4-skandale igen. Regeringen fremsætter til efteråret lovgrundlaget for dette.

De to episoder viser med al tydelighed, at vi har nogle akutte udfordringer, der skal tages hånd om. Det betyder ikke, at vi stopper udvikling og forbedringer på transportområdet. Men det kræver, at vi tænker os rigtig godt om, når vi i de kommende år skal tage stilling til en lang række nye infrastrukturprojekter.

Jeg forhandler i disse dage med forligskredsen bag En grøn transportpolitik og vil arbejde for, at vi finder den rigtige løsning for Storstrømsbroen og en række andre projekter. Vi vil også de kommende år udmønte milliarder til den kollektive transport sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti og løfte transportsystemet i en grøn retning. Jeg synes derfor alt i alt, at det har været et godt år for det danske transportsystem. Men året gav også en gevaldig reminder om, at fremskridt og forbedringer skal ske med økonomisk ansvarlighed og trafikal fornuft.