Færre veje til modulvogntog
Slesvig-Holsten tager ni mindre strækninger ud af MVT-landkortet – men det begrænser ikke de 25,25 meter lange vogntog.
Der er kun tale om nogle få strækninger på hele modulvogntogs-landkortet i Slesvig-Holsten, og således kan der stadig køres på morvejen A7, A20, A23 samt en lang række Bundesstrassen.
Til gengæld er B5/200 fra Flensborg via Husum næsten ned til Heide og B199, der går på tværs fra Flensborg til Nibøl, og B201 mellem Slesvig og Kappel taget ud af ”køreplanen”.
Det skyldes ifølge trafikminister Reinhard Meyer usikkerhed i forbindelse krydsning af banelegemer på disse strækninger.
Slesvig-Holstens nye delstatsregering med SPD, De Grønne og det danske mindretalsparti SSW skabte for nogle måneder siden stor usikkerhed om modulvogntogenes færd i delstaten, da den meldte ud, at den ville stoppe de 25,25 meter lange lastbiler i Slesvig-Holsten.
Men det bliver der langt fra tale om med de ni strækninger der er taget ud – det er således kun en brøkdel af det vejnet, der må benyttes.
Til gengæld stiller de tyske myndigheder så skrappe krav til modulvogntog, at der kun er ganske få vognmænd, der har investeret i modulvogntog.