23948sdkhjf

Swissport henter ny kunde i København

Swissport etablerede sig 1. juli i Københavns Lufthavn – og det er gået støt fremad fra starten med nye kunder i butikken.

Swissport etablerede sig 1. juli i Københavns Lufthavn – og det er gået støt fremad fra starten med nye kunder i butikken.



Seneste nyhed fra Swissport er en kontrakt med Finnair Cargo. Den træder i kraft 1. december i år, hvor Finnair Cargo således flytter fra sin mangeårige fragt-partner Spirit Air Cargo Handling til Swissport Cargo - der som bekendt bor i fragtterminalen i østområdet, der tidligere husede netop Spirit Air Cargo Handling, og som oprindelig blev bygget til Novia.

København er første station for Swissport, hvad angår fragtvirksomhed i Norden. Og fra starten har Swissport i København håndteret Swiss og Virgin Atlantic Cargo. Siden kom Iceland Express til, og endelig håndterer Swissport nu også KLM/Air France Cargo.

Ved starten af virksomheden i sommer sagde Swissport’s Senior VP Europe Cargo Division, danskeren og tidligere SAS Cargo-chef, Nils Pries Knudsen, at målet for Swissport ikke var blot at nappe en bid af den eksisterende kage, men at stræbe efter at øge markedet ved at tiltrække nye luftfartsselskaber til København.

Swissport nævnes i øvrigt hyppigt af rygtesmedene i lufthavnen som i hvert fald én af fire mulige købere af SAS’ handlingselskab SGH.

Det er en kendsgerning, at Swissport vil noget med Norden: Første trin for Swissport var åbningen af passagerhandling i Finlands Helsinki Vantaa Airport i december 2011, og andet trin var så åbningen af Swissports første fragtaktivitet i Norden, nemlig i København.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079