23948sdkhjf

Beruset skipper tæt på grundstødning

Et 80 meter langt fragtskib var natten til onsdag blot 10 minutter fra at støde på grund nord for Helsingør, da kaptajnen havde fået lidt for mange genstande i halsen.

Et 80 meter langt fragtskib var natten til onsdag blot 10 minutter fra at støde på grund nord for Helsingør, da kaptajnen havde fået lidt for mange genstande i halsen.



Skibet var på vej mod Polen, men blev observeret faretruende tæt på land i farvandet ved den nordsjællandske by. Da det ikke lykkedes at få kontakt til kaptajnen over radioen, blev alle midler taget i brug for at forhindre en ulykke.

- For at opnå kontakt med skibet blev øvrige skibe i området kontaktet og anmodet om at assistere, ligesom en redningshelikopter og den svenske kystbevogtning blev indsat, fortæller Søværnets Operative Kommando (SOK) på sin hjemmeside.

Cirka 10 minutter inden grundstødning lykkedes det at få kontakt med skibet, og en grundstødning blev forhindret, skriver SOK.

- Vi tester ham, der angiveligt fører skibet, og vi kan konstatere, at han er spirituspåvirket, siger vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi.

Politiet har derfor anholdt kaptajnen, og en blodprøve skal fastslå, hvor meget alkohol der var i den fulde ukrainer. Kaptajnen bliver sigtet for at overtråde loven om sikkerheden til søs, oplyser politiet.

Hver anden gang et stort handelsskib støder på grund i de danske farvande, sidder der fulde eller trætte søfolk bag roret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062