23948sdkhjf

Kreditter: Små leverandører presses

Håndværksrådet, Danske Speditører og Dansk Transport og Logistik advarer nu imod, at Folketinget vedtager en lov om, at betalingsfrister i erhvervsforhold frit kan aftales til op til 60 dage – endda med mulighed for endnu længere frister.

Håndværksrådet, Danske Speditører og Dansk Transport og Logistik advarer nu imod, at Folketinget vedtager en lov om, at betalingsfrister i erhvervsforhold frit kan aftales til op til 60 dage – endda med mulighed for endnu længere frister.



Organisationerne foreslår, at man ensretter betalingsfristerne, således at betalingsfristerne bliver de samme, som regeringen i samme forbindelse lægger op til for betalinger fra det offentlige – nemlig maksimalt 30 dage.

Der er i dag ifølge organisationerne et urimeligt pres på underleverandører for at finansiere store kunder gennem lange kreditter. Dermed påtvinger de store virksomheder de små virksomheder finansieringen af de store virksomheders forretning. En finansiering, som de små virksomheder har meget svært ved at fremskaffe, mener organisationerne.

Derfor hilser organisationerne som udgangspunkt et direktiv fra EU velkommen, hvor hensigten er, at virksomhedernes likviditet ikke presses unødigt til skade for væksten og jobskabelsen i samfundet.

Direktivet giver imidlertid landene mulighed for en vis fleksibilitet – og det har ført til et regeringsforslag om op til 60 dages kredittid for private forretningskunder - og maksimalt 30 dage for offentlige kunder. Men regeringens planer om at tillade op til 60 dages kredit i aftaleforhold mellem private parter overstiger langt en passende kutyme på løbende måned plus 30 dage, mener organisationerne.

Da regeringens forslag samtidig giver mulighed for endnu længere frister end 60 dage, frygter de, at 60 dage dermed vil blive opfattet som en standard for betalingsfristernes længde. Dermed vil loven risikere at få den modsatte virkning af det oprindelige mål og forværre i stedet for at forbedre små og mellemstore virksomheders likviditet.

Op til 120 dage

Organisationerne begrunder deres holdning med, at den danske erhvervsstruktur typisk udgøres af små underleverandører og et fåtal store spillere, der kan dominere samarbejdsforholdene. Det gælder i særdeleshed inden for håndværk og transport.

Kundevirksomheder, der i kraft af deres volumen har en stærk forhandlingsposition, omlægger bevidst en del af deres finansiering fra kilder, der er rentebærende og reguleret af pengeinstitutlovgivning, til leverandørkreditter, som er gratis og uregulerede. Realiteten er, at der i dag er et pres for at yde leverandørkreditter på helt op til 120 dage, lyder det fra organisationerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.593