23948sdkhjf

Flyproducent forventer mindre air cargo vækst

Boeings luftfragtsprognose præget af mere forsigtige forventninger til fremtiden.

Boeings luftfragtsprognose præget af mere forsigtige forventninger til fremtiden.



Den store amerikanske flyproducent Boeing har udsendt selskabets nye prognose for luftfragtens fremtid. Boeing World Air Cargo Forecast 2012/2013 spår en ganske pæn gennemsnitlig vækst på 5,2 procent årligt på det globale luftfragtsmarked. Der er dog lidt svagere vækstrater end Boeing har forudsagt i tidligere prognoser for luftfragten.

Selv om Boeing er optimistisk for luftfragten på lang sigt, så erkender flyfabrikanten, at luftfragtsindustrien har gennemgået en række meget hårde år. Derfor er er der skruet ned for vækst forventningerne på kort til mellemlangt sigt.

Den globale krise i 2009 har efterladt betydelige usikkerhed på markedet og påvirket vækstraterne for det sidste årti så meget, at luftfragtsvolumenerne kun er vokset med gennemsnitligt 3,7 procent årligt siden 2001. Frem til 2004 var luftfragtsbranchen vant til gennemsnitlige årlige vækstrater på hele 6,7 procent.

Ifølge analytiker Thomas Cullen fra britiske Transport Intelligence, så har Boeing reduceret den gennemsnit årlige vækstrate med 0,7 procent i forhold til Boeings tidligere prognose fra 2010.

Den globale økonomiske krise bærer ifølge Boeing en stor del af ansvaret, sammen med kraftigt stigende brændstofpriser. Men også mere konkurrencedygtig land- og søtransport forventes at lægge dæmper på væksten i luften.

Boeing understreger dog, at der er en række faktorer, der påvirker udsigten for luftfragtsindustrien positivt, som væksten i den internationale handel, fortsat globalisering af industriproduktionen, øget fokus på minimering af lagerbeholdninger. Oven i kommer den løbende fornyelse af luftfragtsflåden, der bliver mere effektiv og konkurrencedygtig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078