Igen to nye Actros Euro 6 til Budtransporten
Hvilken vognmand kan ikke huske tilbage til 2006, hvor mange begik den fejl at vælge Euro 3 i stedet for at vælge lastvogne med Euro 4 eller 5 motorer.
Hvem tør i dag vælge Euro 5 / EEV, når det er muligt at få leveret Euro 6 versioner? Det spørgsmål er der nok mange som tænker over.
Men ikke hos Budtransporten i Brabrand, der allerede i maj måned fik sin første Mercedes leveret med Euro 6 motor. Firmaet har nu igen fået leveret nye Mercedes med Euro 6 motorer.
Det er de sidste 2 lastbiler ud af en ordre på 5, og omhandler Mercedes-Benz new Actros pusher trækkere i Euro 6 udgave.
Lastvognene er udstyret med 450 HK motor, Powershift 3 transmission med automatisk gearskifte og med Eco-Roll (friløb), Streamspace aerodynamisk førerhus, akselafstand på 4000 mm, fart-pilot, regnsensor, centrallås, oliefyr, klimaanlæg, køleskab, multi-funktions læderrat, blå stjerne himmel og meget mere.
Lastbilerne er bygget op hos Ejner Hessel i Brande, som har monteret luftforskydelig skammel, og fuld aluminiums dørkafdækning på chassiset. Frandsens Karosserifabrik i Brabrand har stået for den røde chassislakering, mens Helbo Skilte har sørget for stafferingen. De komplette lastbiler er solgt af flådesælger Lars Sørensen fra Mercedes-Benz Danmark AS.