Finske Ahola Transport køber 15 nye Renault Premium Road
Servicekontrakt og kurser i miljørigtig kørsel fik Finlands største speditionsfirma Ahola Transport Ltd. til at vælge Renault Premium Road.
Firmaet har hovedsæde i den nordlige del af Finland i byen Kokkola,
- I praksis er kvaliteten og betydningen af miljøfaktorer afspejlet i at bilerne er leveret med en Europa-dækkende service og reparationsaftale, samt at alle chauffører får dybdegående uddannelse i miljørigtig kørsel, siger direktør Nils Ahola fra Ahola Transport Ltd.
Ahola fik 10 Renault Premium Road 6x2 trækkere leveret i september i byen Naantali i det sydlige Finland. Senere på året følger endnu fem Renault Premium Road 6x2, denne gang som forvogn-hænger kombination.
I forbindelse med overdragelsen af de nye biler, har chaufførerne gennemgået et todages kursus i miljørigtig kørsel og de nye bilers teknologi og betjening.
Træningen fandt sted som del af Renault Trucks Optifuel-program, der er en praktisk køreundervisning for chauffører, specielt tilpasset til Renault Trucks lastbiler.
- At lære den rigtige kørestil lige fra starten er vigtigt for chaufførerne, indtil de til fulde behersker den teknologi og knowhow der skal til for at udnytte alle funktionerne i bilen optimalt, siger Nils Ahola.