23948sdkhjf

Fokus på trafikulykker i arbejdstiden

Virksomheder og arbejdspladser bør gøre mere for at de ansatte kører trafiksikkert i arbejdstiden.

Virksomheder og arbejdspladser bør gøre mere for at de ansatte kører trafiksikkert i arbejdstiden.



En stor del af trafikulykkerne på vejene sker i arbejdstiden. Private og offentligt ansatte kører hvert år millioner af kilometer på de danske veje i deres arbejdstid.

Ifølge en norsk undersøgelse sker omkring 40 % af trafikulykkerne i arbejdstiden, eller når folk kører til eller fra arbejde.

- Erfaringer fra udlandet viser, at det kan være med til at nedbringe antallet af ulykker på vejene, når arbejdspladserne gør en indsats og fokuserer på de ansattes kørsel i trafikken. Desuden giver det mindre stress og færre sygedage blandt medarbejderne, og ofte oplever virksomhederne en økonomisk gevinst på grund af færre skader og et mindre brændstofforbrug, siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Det er en god ide, at virksomheder og arbejdspladser arbejder med at gøre de ansatte mere trafiksikre. Det mener 80 % af befolkningen i en helt ny og repræsentativ undersøgelse, som Epinion har lavet for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension.

Og der er også noget at tage fat på. Arbejdstilsynet vurderer, at 30 % af de arbejdsrelaterede dødsfald sker i trafikken.

Busselskabet Arriva har det seneste år nedbragt antallet af materielle skader på busserne med 10 procent ved at installere ny teknologi – kaldet GreenBox – der giver chaufførerne løbende tilbagemeldinger på deres kørsel.

Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension vil hjælpe Arriva og andre virksomheder med at få undersøgt, hvorfor der sker trafikulykker blandt medarbejderne. Og samtidig få undersøgt, hvad der kan gøres, så antallet af trafikulykker kan nedbringes yderligere.

Desuden opfordrer man alle virksomheder til at indføre en trafiksikkerhedspolitik. Det vil sige at ledelsen stiller krav om, at de ansatte kører efter reglerne og viser hensyn i trafikken – både af hensyn til deres egen sikkerhed og virksomhedens image.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062