Ny fireakslet påhængsvogn til Brian Nielsen
Brian Nielsen Transport, Karise, får i dag overdraget en flot ny fireakslet påhængsvogn fra Skelhøje Vognfabrik A/S.
Påhængsvognen har en ladlængde på 7.800 mm., en sidehøjde på 1.650 mm. og er udstyret med aksler af typen BPW TSB 3705 med skivebremser og bremsesystemet er et Wabco EBS med bl.a. RSS funktion, der modvirker vælteulykker.
Venstre side er bygget med 1.200 mm dobbelt svingbare sider forneden og med 450 mm. ophængte foldbare oversider på toppen.
Udstyret omfatter også en blankpoleret rustfri værktøjskasse fra Bevola, blank polerede rustfrie sideafskærmninger, VBG Luftforskydelig træktriangel med 57 mm. trækøje, P-light til parkering, som oplader via 24 volt lys stik, og som er monteret i værktøjskassen. Dertil kommer Alcoa dualbrigt højglans aluminiumsfælge monteret op med Goodyear dæk i størrelsen 385-55 R 22,5.
Lasteevnen er på 23.100 kg. og lakeringen er lavet ved Simmelkjær Autolakering.
For kort tid siden, fik Brian Nielsen ligeledes leveret en ny ladkasse, fra Skelhøje Vognfabrik.