23948sdkhjf

DTL støtter V-forslag om hastighedsgrænser

Som omtalt i går her på TTN foreslår Venstre , at hastighedsgrænserne for blandt andet lastbiler reguleres, så de følger reglerne for personbiler.. Det forslag støtter DTL.

Som omtalt i går her på TTN foreslår Venstre , at hastighedsgrænserne for blandt andet lastbiler reguleres, så de følger reglerne for personbiler.. Det forslag støtter DTL.



Venstres ordfører Kristian Pihl Lorentzen, der er blandt forslagsstillerne, siger:

- Den del af beslutningsforslaget, der omfatter lastbilerne, har vi med for at undgå overhalinger fra personbiler, som ønsker at køre med den tilladte, skiltede hastighed. Ja, det undgås ligefrem, at utålmodige bilister dytter eller udøver chikane i deres uvidenhed om, at lastbiler i dag kun må køre 50 km/t i bymæssig bebyggelse, selv om hastighedsgrænsen lokalt er større ved skiltning for den øvrige trafik.

DTLs erhvervspolitiske chef Ove Holm finder Venstres forslag yderst fornuftigt og peger på, at tilsvarende argumenter har været fremført rigtig mange gange af DTL, når der har været arbejdet med trafikken i byerne. I masser af tilfælde er der nemlig tale om problemer med afvikling af færdslen på de store omfartsveje, der er beliggende i bymæssig bebyggelse.

- I de situationer har det været en kilde til stor irritation for chaufførerne – og ikke mindst de øvrige trafikanter – at lastbiler kun har måttet køre 50 km/t, mens den øvrige trafik efter skiltning må køre med 60 – 70 km/t. Det skaber unødigt risikable situationer og forhindrer et fordelagtigt trafik flow”.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2012/13 at fremsætte ændringsforslag til færdselsloven, som tillader busser, lastbiler, campingvogne, trailere, traktorer og elcykler at køre med nærmere beskrevne hastigheder på oplistede vejtyper, idet det forudsættes, at køretøjerne er synede og særligt godkendte hertil.

- DTL ser frem til, at de øvrige partier kan overbevises om fornuften i, at lastbiler befinder sig på omfartsveje med højere skiltede hastigheder i bymæssig bebyggelse skal følge den samme hastighed som den øvrige trafik af hensyn til bl.a. trafikafviklingen, siger Ove Holm.

- Trængselskommissionen har også emnet til drøftelse i den arbejdsgruppe, hvor DTLs direktør er formand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063