Dynafleet flådestyring skaffede vognen hjem igen
Natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge, forsvandt en Volvo lastvogn fra et aflåst område ved Skifter Lastbil A/S i Aabenraa.
Da personalet mødte ind torsdag morgen kl. 7.30, blev de mødt af et hegn der var klippet op samt det faktum, at der manglede en Volvo lastvogn.
Lastvognen er en treakslet Volvo FH, der er med fabriksmonteret med flådestyringssystemet Dynafleet, som indeholder fire elementer, køre/hviltid, brændstofforbrug, beskeder, og sidst men ikke mindst en kortpakke.
Ved hjælp af netop denne kort pakke var det muligt for Skifter Lastbil, at spore lastbilen i Tyskland. hvor den var efterladt i et industriområde i Flensborg/Heideland.
-Allerede kl. 9.30, havde vi i samarbejde med tysk politi kontakt til lastvognen. Tyvene var desværre forsvundet, og trods en overvågning på et par timer, lykkes det ikke at finde dem, fortæller eftermarkedskonsulent Daniel Eriksen, Skifter Lastbil A/S til TTN.
Den stjålne lastvogn var allerede fredag tilbage i Aabenraa.