23948sdkhjf

Kommentarer til lovkatalog

Ingen godstransportoverraskelser i regeringens lovkatalog for næste Folketingssamling – men masser af nye omkostninger.

Ingen godstransportoverraskelser i regeringens lovkatalog for næste Folketingssamling – men masser af nye omkostninger.



Der var ingen overraskelser til godstransportbranhcen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag ved Folketingets åbning præsenterede regerings liste over lovforslag, der vil blive fremsat i den nye Folketingssamling.

Som ventet er der et lovforslag fra skatteminister Thor Möger Pedersen, om indførelse af en vejbenyttelsesafgift på lastvogne over 12 tons totalvægt.

Regeringen fremsætter også et lovforslag, der vil opdele overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne (nærmere bestemt reglerne om kontrolapparatet) i tre grader, meget alvorlig, alvorlige og mindre alvorlige overtrædelser. Lovforslaget følger efter en dom ved EU-domstolen, der fastslog at en ungarsk lastvognschauffør ikke måtte idømmes bødestraffe, der var uforholdsmæssigt skrappe, set i forhold til forseelsens alvor.

- De transport-relaterde lovforslag, der er fremsat i regeringens lovkatalog var ventede. Det interessante bliver nu, hvordan man faktisk har tænkt sig at implementere lovforslagene i praksis, siger direktør Mikael Svane, DI Transport.

- Når det gælder køre- og hviletidsreglerne, så er det usikkert om opdelingen af forseelserne i tre nivauet, også kommer til at betyde at banale overtrædelser bliver straffet mildere end de gør i dag. Her har jeg tidligere noteret, at Justitsministeriet tidligere i forbindelse med EU-dommen har afvist, at danske lastvognschauffører bliver straffet for hårdt, siger Michale Svane.

DTL: Omkostninger står i kø

I vognmandsforeningen Dansk Transport & Logistik konstaterer man, at regeringens lovkatalog betyder nye omkostninger for transporterhvervet.

- Nogle af initiativerne har været forventelige – blandt andet den varslede kørselsafgift for lastbiler, som fremsættes efter nytår og får virkning fra 2015. Det er klart den største byrde, der vil få chokeffekter langt ud i erhvervslivets øvrige rækker og samtidig ramme den danske forbruger, udtaler erhvervspolitisk chef Ove Holm fra DTL.

Men der ligger også små bidrag til øgede omkostninger rundt omkring i lovkatalogets forskellige ministerieudmeldinger: Ove Holm peger på, at beskæftigelsesministeren har planer om en obligatorisk barselsudligningsordning for selvstændige – en udløber af regeringsgrundlaget fra 2011.

Erhvervs- og vækstministeren planlægger at styrke mulighederne for kommuners og regioners deltagelse i selskaber, hvilket gør det sværere for de transportører, der i forvejen er i konkurrence med offentlige, kommercielle aktiviteter.

Justitsministeren vil indføre gebyr i forbindelse med chaufføruddannelsen inden for vejtransport af farligt gods.

Sidst men nok så væsentligt, har skatteministeren til hensigt at indføre en arbejdsskadeafgift - motiveret ved et ønske om at øge incitamentet til at forbedre arbejdsmiljøet – samt en afgift på forsyningssikkerheden, som også vil ramme erhvervslivet.

Nye finansieringsmuligheder

Ove Holm fremhæver dog samtidig nogle tiltag i lovprogrammet, der viser, at der trods alt er tænkt på erhvervslivets finansieringsproblemer:

- Vækst- og erhvervsministeren vil modernisere og udbygge og styrke grundlaget for VækstFondens virksomhed, og justitsministeren gennemfører EU's direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Denne EU-lovgivning er væsentlig for at forhindre, at mindre leverandører bliver brugt som kassekredit af større spillere på markedet.

DTL-chefen noterer sig desuden, at justitsministeren agter at udvide reglerne om virksomhedspant til også at omfatte fx motorkøretøjer og at give mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant.

- Det har været et stort problem for mange at skaffe lån hos bankerne, så dette initiativ er velkomment, udtaler han.

Elektroniske fragtbreve

Der fremsættes også et lovforsalg ændring af Færdselsloven og CMR-loven.

Forslaget har bl.a. til formål at indføre et omkostningsdækkende gebyr for afholdelse af

eksamen samt udstedelse af uddannelsesbevis i forbindelse med den lovpligtige chaufføruddannelse

inden for vejtransport af farligt gods. Forslaget vedrører endvidere en ændring

af CMR-loven, som muliggør anvendelse af elektroniske fragtbreve i forbindelse med international

vejtransport (gennemførelse af tillægsprotokol til FN-konventionen om fragtbreve

ved international godsbefordring ad landevej).

Elektrificering

Regeringens lovkatalog rummer også forslag om yderligere elektrificering af de danske jernbanestrækninger, Metro-cityringen, og ændringer af DSB’s regler for indkøb af rullende materiel.

De såkaldte ”Rotterdam-regler” om erstatningsansvar i transporter, der omfatter søtransport (samt HNS-konventionen om søtarnsport af farlige og skadelige stoffer)implementeres også i dansk lovgivning. Kravene til passagernes sikkerhed på krydstogtsskibe ved Grønland skærpes også.

Regeringen lægger også op til at det statslige lodsvæsen omdannes til den selvstændige offentligt ejede virksomhed DanPilot, der skal drive virksomehed på markedslignende vilkår.

Isbrydere

Den længe ventede ændring af lov om Statens Istjeneste er nu også på trapperne. Forslaget vedrører en omlægning af Statens Istjeneste bl.a. med hensyn til den praktiske udførelse af isbrydningen, samt finansieringen heraf. Forslaget er udarbejdet på baggrund af arbejdet i en tværministeriel arbejdsgruppe.

Der indføres også administrativt uddelte bødestraffe til udenlandske servicevirksomheder, der ’glemmer’ at lade sig registrere hos de dansk myndigheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095