Cosco hæver containerrater
Det store kinesiske containerrederi China Cosco hæver raterne mellem Asien og Europa og Asien og Nordamerika.
Det store kinesiske containerrederi China Cosco hæver raterne mellem Asien og Europa og Asien og Nordamerika.
Det sker angiveligt for at dække de stigende omkostninger til brændstof. Cosco har derfor indført en såkaldt ”Emergency Bunker Surcharge” – et brændstoftillæg – på 209 USD per TEU.
Det fremgår af et notat på China Cosco’s hjemmeside.
Det kinesiske rederi varslede så sent som fredag en ratestigning på 550 USD per TEU.
Begge rateforhøjelser træder i kraft 1. November.
Andre store containerrederier som OOCL, Hapag-Lloyd og Maersk Line annoncerede også ratestigninger i sidste uge.