23948sdkhjf

SAS overvejer stort frasalg

SAS læner sig angiveligt op af et hurtigt frasalg, der vil skære en meget stor luns af virksomheden væk. SAS Ground Handling er sat til salg, skriver Børsen.

SAS læner sig angiveligt op af et hurtigt frasalg, der vil skære en meget stor luns af virksomheden væk. SAS Ground Handling er sat til salg, skriver Børsen.



Flere kilder siger angiveligt til avisen, at det skandinaviske flyselskab er i forhandlinger med fire interesserede købere, og at det satser på at gennemføre salget af den division, der står for check-in og bagagehåndteringen, allerede inden udgangen af oktober.

Fordelen ved et hurtigt salg vil være, at provenuet kan nå at komme med i regnskabsperioden, der netop slutter der.

SAS's IR-chef Sture Stølen bekræfter, at selskabet undersøger en muligt frasalg af selskabets Ground Service. Det oplyser Bloomberg News.

Han siger til nyhedsbureauet, at der føres forhandlinger med flere potentielle købere, men han vil ikke navngive dem. Han afslører dog, at de er eksterne.

SAS Ground Handling har cirka 5.500 ansatte, hvoraf de 2.000 arbejder i Københavns Lufthavn. Den samlede Ground Handling udgør dermed omtrent en tredjedel af alle SAS-ansatte.

Nye regnskabsregler betyder, at medarbejdernes pensionsordninger skal bogføres anderledes, og det presser SAS.

3F-Lufthavnsudvalget bakker op om kollegerne

Faglige repræsentanter i 3F’s Lufthavnsudvalg forstår ikke SAS’ overvejelser om at sælge eller outsource Groundhandlingen.

- Det forstår vi ikke og tror det er en dårlig idé – for SAS. Men det er ledelsens valg og det er ledelsens ansvar, hedder det i en udtalelse.

- Skulle det ske, skal enhver ny arbejdsgiver, der måtte komme på banen vide, at vi står sammen i Lufthavnen. Vi bakker op om kollegerne i SAS, og i fællesskab vil vi sikre, at ingen kommer til at underbyde løn og arbejdsvilkår, hedder det endvidere i udtalelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062