Sund fornuft i jernbane-investeringer
Danmark er et lille land, og det kan derfor ikke betale sig, at fragte gods med toget.
Af Gwyn Nissen
Det er en påstand, men ikke desto mindre en påstand, som gennem årtier har styret varestrømmene i landet og sendt godset ud på vejene.
Dels af gammel vane fra speditørernes side, der er vant til at bestille en lastbil, dels fordi alternativerne har været få (og i tidligere tider decideret dårlige).
Godstog er for langsomme, godset strander på sidespor og jernbanen er for ufleksibel. Det er ofte begrundelserne for ikke at vælge jernbanen – men meget af det er myter fra gamle dage.
Tyskland er det bedste bevis på, at det fungerer, og tyskerne satser helhjertede på at flytte gods over på banen:
I Danmark er der tre kombiterminaler – i Tyskland 122. I Danmark opererer der under en håndfuld private jernbaneselskaber – i Tyskland 350, hvoraf de 100 konkurrerer om godset.
Men der er heldigvis også gode historier fra jernbanen herhjemme og dermed potentiale til mere gods på skinnerne. I dag har de private jernbaneselskaber styr på deres forretning: Ellers ville Carlsberg ikke køre øl fra Jylland til Sjælland, og ferske norske laks ville ikke tage toget til Italien.
Det kan lade sig gøre, og de gode historier i branchen breder sig som ringe i vandet. Men det er ikke nok: Speditørerne skal turde tænke ud af boksen og så skal politikerne ikke mindst til at smide en større pose penge efter jernbanen, så ringene får mere kraft.
De kunne passende starte med at finde penge til kombiterminalen i Padborg, der blev ”glemt”, da Taulov og Høje Taastrup fik millionerne. Og i Køge står der ligeledes driftige erhvervsfolk med planer om en kombiterminal. Der er jo ingen der siger, at vi skal nøjes med tre godsterminaler.
Tyskland investerer sammen med private i gode jernbaneløsninger. Det er til gavn for erhvervslivet, miljøet og trafikintensiteten. Med andre ord vil det være sund fornuft, at kopiere den model.