23948sdkhjf

Cargolux vil have frisk kapital

Fragtflyselskabet Cargolux i Luxembourg vil have en kapitalindsprøjtning.

Fragtflyselskabet Cargolux i Luxembourg vil have en kapitalindsprøjtning.



Selskabets pressemedarbejder Martine Scheuren oplyser, at det præcise beløb endnu ikke er fastlagt, men at der er tale om et trecifret millionbeløb – i euro.

I første omgang vil kapitaludvidelsen blive behandlet af Cargolux fire storaktionærer – og de kan så beslutte, om andre aktører kan komme med.

Ejerkredsen består af Qatar Airways og Luxair, der råder over tilsammen godt 90 procent af aktierne samt to luxembourgske sparekasser, der sidder på knap ti procent.

Grunden til kapitaludvidelsen er ifølge Martine Scheuren, at Cargolux har en stor gældsbyrde og samtidig har et ønske om at forstærke investeringer i flåden.

Samtidig har Cargolux planer om at sælge sin vedligeholdelsesafdeling i Luxembourg Findel – og herefter købe sig til ydelser. Det vil berøre op mod 450 ingeniører, flymekanikere og elektronikspecialister og har fremkaldt protester fra landets største uafhængige fagforening OGBL.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078