Ny forpagter ved cafeteriet på Vognmandstanken
Joan Bonde har forpagtet cafeteriet ved Vognmandstanken i lidt nord for Padborg.
Hun har omdøbt forretningen til Cafe Joan. Joan Bonde har tidligere drevet Madhuset, der en grillbar/madhus i Rødekro. Joan Bonde satser på at kunderne vil lægge vejen forbi Vognmandstanken og besøge cafeen.
- Jeg håber at kunderne tager godt imod mig, siger Joan Bonde, der satser på en god og personlig service.
Vognmandstanken, der er et 43 år gammelt andelsselskab med 75 andelshavere, råder over et stort parkeringsanlæg med en stor brovægt samt et tilhørende tankanlæg, hvorfra energiselskabet Uno-X sælger både diesel og AdBlue.
For et års tid siden gennemgik Vognmandstanken en modernisering, hvor cafeteriet blev udvidet, så der er plads til ca. 25 besøgene, og der blev sat et nyt tankanlæg op, så seks lastvogne kan tanke samtidig.