Rømming Transport får ny Volvo FH
Rømming Transportservice i Glostrup har fået leveret en ny Volvo FH 460 6x2 pushertrækker.
Rømming Transportservice i Glostrup har fået leveret en ny Volvo FH 460 6x2 pushertrækker.
Volvo Truck Center i Tåstrup har netop leveret en ny Volvo til Rømming Transportservice i Glostrup, som har specialiseret sig i tidsleveringer til lufthavnskunder, speditører, trykkerier og dagligvareleverandører i og omkring København.
Rømming Transports vognpark tæller 3 køretøjer under 3500 kg, 11 trækkere og en 18-pallers forvogn. Volvo’en er den første nye Volvo i vognparken.
Den nye Volvo er solgt og leveret af Anders Andreassen, Volvo Truck Center i Tåstrup.