23948sdkhjf

IAA: ZF introducerer dobbeltkobling for lavere brændstofforbrug

Den store tyske producent af transmissioner, ZF viser på IAA i Hannover sine nyeste bud på effektive transmissionsløsninger til tunge lastvogne.

Den store tyske producent af transmissioner, ZF viser på IAA i Hannover sine nyeste bud på effektive transmissionsløsninger til tunge lastvogne.



Gearkasseproducenten kommer nemlig med en ny generation af AS-Tronic gearkassen, som har fået navnet TraXon. Der er tale om en modulløsning, hvor basisgearkassen er den samme, men med muligheder for at vælge forskellige koblingsløsninger m.v.

Mulighederne dækker over en almindelig kobling, eller en dobbeltkobling, som sikrer konstant trækkraft mellem gearskift og dermed er med til at kunne holde motoren konstant på lave omdrejninger selv om der trækkes. Transmissionsløsningen kendes allerede fra personbiler, hvor VW kører med den under navnet DSG.

Kunden har også mulighed for at vælge et hybridmodul, som kan producere strøm ved bremsning.

Der findes også et modul med motordrevet kraftudtag samt et konvertermodul, som nok vil finde indpas ved f.eks. tunge blokvognstransporter.

ZF introducerer også det GPS-styrede PreVision GPS gearskifte-strategi-system, som kan være med til at holde brændstofforbruget i ave. Ligeledes er Eco-Roll (friløb) også en del af softwarepakken, så det ikke længere er forbeholdt lastvogne af mærkerne Mercedes og Volvo at udnytte friløbet.

-Med TraXon og et utal af nye innovative løsninger på transmissionssiden samt i softwaren som styrer, sætter ZF nye standarder og muliggør samtidig en enorm funktionel mangfoldighed i tunge køretøjers tranmissioner. Med TraXon sigter vi samtidig mod bæredygtighed, siger Rolf Lutz, der er medlem af bestyrelsen som er ansvarlig for Commercial Vehicle Technology divisionen. Udviklingen for den aktuelle lancering på markedet har fokus på yderligere forbedring af økonomien og benefits for kunderne samt egnethed til en række applikationer, der er så bred som mulig.

AS-Tronic gearkassen anvendes i dag i stor stil i lastvogne af mærkerne DAF, Iveco og MAN.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079