23948sdkhjf

Falsk pilot på gratis sviptur

En mand, som har udgivet sig for at være pilot med både uniform og forfalsket id-kort, har formået at snyde sig om bord på et passagerfly og fløjet turen gratis som "tredje pilot" i cockpittet, siger italiensk politi.

Det vides ikke hvor mange gange, at det er lykkedes den 32-årige pilot-imitator at slippe af sted med sit vilde fupnummer. Men han var dog ikke mere snedig, end at politiet fredag kunne anholde ham i lufthaven i norditalienske Torino.

Det var dog tilsyneladende noget af et svindelnummer, han havde gang i.

Manden havde fabrikeret falske identifikationspapirer, hvor han gik under navnet Andrea Sirlo og var ansat i det tyske flyselskab Lufthansa.

Han havde også stablet en falsk Facebook-profil - selvfølgelig komplet med opdigtede venner i flybranchen - på benene. På profilbilleder ses han afbilledet iført solbriller foran forskellige fly.

Politiet fik færten af det halvspektakulære udklædnings-trick, fordi en person fra de civile luftfartsmyndigheder anede ugler i mosen og vurderede "Sirlo" til at være for ung til at bestride jobbet som pilot.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063