23948sdkhjf

DSB-administration flytter

DSB samler selskabets 1.200 administrative medarbejdere i et ny hovedkvarter, som etableres i Høje Tåstrup.

DSB samler selskabets 1.200 administrative medarbejdere i et ny hovedkvarter, som etableres i Høje Tåstrup.



Tiltagene indgår i en spareplan, "Sundt DSB", som statens togselskab er i færd med at gennemføre. Den skal forberede økonomien i selskabet med én mia. kr. frem mod 2015.

Ambitionen er, at det nye hovedsæde for DSB, som placeres i Telegade, Høje Taastrup, kan tages i brug fra marts til juni næste år.

Jesper Lok fastslår i en intern meddelelse, at effektiviseringsplanen "Sundt DSB" fokuserer på at gøre selskabet konkurrencedygtigt. Det skal ske gennem bl.a. større effektivitet og samarbejde på tværs. Og derfor samles hele DSB’s administration nu under ét tag. Medarbejdere fra både Sølvgade og Kalvebod Brygge i København, hvor DSB også har adresse, flyttes alle til Høje Tåstrup.

Det betyder, at at DSB’s nuværende historiske hovedsæde i Sølvgade sælges. Ifølge DSB er prisen 280 mio. kr. - hvis der ikke kommer et højere bud inden for de kommende måneder for ejendommen.

Samtidig kan DSB’s bygninger på Kalvebod Brygge nu også udlejes eller sælges.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062