Dansk støtte til EU’s klimaplan – med forbehold
Danmarks Rederiforening foretrækker, at der vedtages en global klimaaftale for i IMO-regi.
Hvis ikke det er muligt, ser Rederiforeningen gerne, at en kommende EU-regulering følges op af andre væsentlige regioner uden for EU.
EU-kommissionens er i fuld gang med forberedelserne af en EU klimaregulering for skibsfarten. Efter en høringsproces på et par måneder står det klart, at Kommissionen har offentlig opbakning til et regionalt CO2 system.
- Kommissionens arbejde er relevant, og Rederiforeningens medlemmer kan bidrage med konkret viden. Dog bør Kommissionens initiativ ikke underminere det internationale eller multiregionale spor. For dansk skibsfart er IMO fortsat det rette forum for regulering. Kan der ikke opnåes fuld enighed i IMO, vil det være gavnligt om et EU forslag ikke ender med at stå alene men være af en sådan karakter, at det alligevel kan få opbakning i væsentlige regioner uden for EU, siger Lars Bagge Christensen, Norden, formand for Rederiforeningens Erhvervsudvalg.
Det forventes, at Europa-Kommissionen offentliggør lovforslaget samt en konsekvensanalyse i begyndelsen af 2013. Forslaget vil herefter skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet.