Hvorledes passer vejtransport ind i reglerne for sociale vilkår, når en chauffør arbejder i et andet land end sit eget?

Spørgsmålet blev rettet til de indbudte eksperter fra nationale myndigheder, fagforeninger og industriorganisationer af det danske medlem af Europa-Parlamentet MEP Ole Christensen (S) under en høring i Europa-Parlamentet den 18. september.

Høringen handlede om forslagene til de kommende, ændrede regler om udstationering af arbejdstagere i EU.

- Der er behov for bedre fokus på vejtransport, når vi diskuterer social dumping og misbrug af arbejdskraft. Der må gælde samme regler for vejtransport som for andre industrier, så det sikres at konkurrencen sker på lige vilkår og ikke på grundlag af forskelle i de social vilkår, siger Ole Christensen efter høringen.

- Det var derfor utrolig positivt at høre, at i hvert fald de danske myndigheder ser med stor alvor på, hvorledes de sociale vilkår sikres også for cabotage. Bestemmelserne i udstationeringsdirektivet skal på en eller anden måde kunne bruges i den forbindelse og hvordan vi bedst opnår det, må vi se på i Europa-Parlamentet.

Udgangspunktet for EU's udstationeringsregler er, at de skal yde en reel beskyttelse af arbejdstagere og sikre at der ikke konkurreres på grundlag af løn og sociale vilkår – samtidig med, at de tilbyder virksomhederne vilkår for et åbent, Indre marked i EU.

NLA direktør Søren H. Larsen, der deltog i høringen, er enig i, at det er vanskeligt at afgøre, hvilke sociale regler, der reelt gælder for cabotage, men peger på Kommissionens tidligere udmeldinger om, at udstationeringsdirektivets regler også gælder for cabotagekørsel.

- Men det er uklart, hvordan man i givet fald anvender reglerne, ligesom det har været uklart i andre industrier, hvordan reglerne om udstationering egentlig skal anvendes, forklarer han.

Kommissionen fremsatte derfor tidligere i 2012 et forslag om hvorledes reglerne for arbejdstagere, der arbejder i et andet land end deres hjemland – altså er udstationeret – bedre kan kontrolleres og håndhæves af medlemsstaterne.

- Erfaringen viser, at reglerne har fungeret meget dårligt, og medlemslandene har kun i beskedent omfang eller slet ikke anvendt reglerne. Det har heller ikke hjulpet, at der ikke har været enighed om definitioner, ligesom samarbejdet mellem medlemslandene ikke har fungeret optimalt, siger Søren H. Larsen.