Ny vejledning om syn af køretøjer
Der udkommer en ny udgave af Vejledning om syn af køretøjer d. 1. oktober 2012.
Den gældende udgave af Vejledning om syn af køretøjer trådte i kraft den 6. juni 2012.
I denne vejledning kan man finde alle krav, som stilles til køretøjer. Vejledningen er en kommenteret udgave af Detailforskrifter for Køretøjer med overgangsbestemmelser.
Det er Vejledning om syn af køretøjer, der som udgangspunkt benyttes som grundlag for afgørelser i en synsvirksomhed.
Vejledning om syn af køretøjer er i juni 2012 blevet opdateret i forhold til overgangen fra Centralregisteret for motorkøretøjer (CRM) til et digitalt køretøjsregister (DMR). Overgangen har medført at afsnittet om udfyldelse af anmeldelsesblanketten er udgået af Vejledningen. I enkelte tilfælde skal der dog fortsat anvendes en anmeldelsesblanket (ved godkendelse af blokvogne og af redningsberedskabets køretøjer). Reglerne for udfyldelse af anmeldelsesblanket kan findes i april 2012-udgaven af Vejledning om syn af køretøjer.
Vejledningen (i udgaven fra april 2012) kan købes i en trykt udgave hos Schjølin Tryk A/S, www.schjoelin.dk, e-mail: info@schjoelin.dk eller F. J. Offset, e-mail: fjoffset@get2net.dk.