Krone tilbage på sporet
Salget af påhængsvogne går godt for tyske Bernhard Krone.
Selskabet er tilbage på rette spor rent omsætningsmæssigt. I det forløbne regnskabsår blev omsætningen på 1484 mio. euro, hvilket er næsten lige så godt som før krisen, hvor regnskabet for 2007/2008 viste 1489 mio. euro.
Krone Holdings topchef, Alfons Veer, har også høje forventninger til de kommende to år og venter, at koncernens salg af påhængsvogne i 2015 vil runde to mia. euro. – heri er inkluderet en række andre services, som Krone Holding har, såsom finansiering og leasing.
Samtidig oplyste Alfons Veer, at Krones ny fabrik i Tyrkiet er klar til start i oktober måned.
Her skal der fremstilles 50 påhængsvogne om måneden og i 2013 bliver den samlede produktion på 2000 styk. Fabrikken skal fortrinsvis dække markedet i Tyrkiet og Mellemøsten.