23948sdkhjf

IAA: Selvtilliden i top hos Daimler

Verdens største bilproducent er lyst på fremtiden ved indgangen til den store messe for kommercielle køretøjer – IAA i Hannover, der slår dørene op for publikum torsdag.

Verdens største bilproducent er lyst på fremtiden ved indgangen til den store messe for kommercielle køretøjer – IAA i Hannover, der slår dørene op for publikum torsdag.



Daimler-koncernen kan præsenteret et stribe nyheder på IAA-messen Hannover. Når det gælder lette kommercielle køretøjer, så er den lille cityvan Mercedes Citan og FUSO Canter hybrid de to nye skud på stammen.

Citan er allerede nu på vej ud til de første kunder i Europa og FUSO Canter Hybrid kommer på markedet næste år.

Citan har allerede været beskrevet i detaljer i Transport-Tidende. FUSO’s brændstoføkonomiske lette lastbil Canter Hybrid er baseret på den største Canter-version, der har en totalvægt på 7,5 tons. Et valg, der formentlig skyldes, at Canter i 3,5 tons udgaven vil tabe en stor del af nyttelasten på grund af de relativt tunge lithium-ion batterier.

Ud over den kendte 4-cylindrede 3.0 liters commonrail diesel på 150 hk (110 kW), så får Canter Hybrid en 40 kW elmotor med et moment på 200 Nm. Lithium-ion batteriet er på 270 Volt og har en kapacitet på 2 kWh.

Det nøgne Canter Hybrid chassis har 4820 kilo til rådighed til opbygning og nyttelast. I praksis bliver nyttelasten omkring tre tons.

Klar til global vækst

Daimlers topchef for de kommercielle køretøjer Andreas Renschler erkendte, at koncernen lige som konkurrenterne er udfordret – især på markedet i Europa på grund af den lave økonomiske vækst. Også det ellers stærke vækstmarked i Brasilien udviser faldene vækst i salget af lastbiler. Her er årsagen dog ikke kun en svækket økonomi, men overgangen til Euro5 standarden, fordi det kniber med en sikker forsyning af brændstof i tilstrækkelig høj kvalitet.

- På den anden side ser vi stærk vækst på andre markeder. Ikke mindst i Kina, der i dag er verdens største for kommercielle køretøjer. Et nu udløbet støtteprogram, der har tilskyndet virksomhedsejerne til at skifte til mere moderne og miljøvenlige køretøjer stor over for at blive afløst af en tilsvarende ordning. Det vil stimulere efterspørgslen mærkbart, sagde Renschler ved en Daimler-pressemiddag mandag aften på bilproducentens stand på IAA-messen.

Daimler forventer også stærk vækst på det russiske marked, hvor der ventes en 2-cifret vækstrate i indeværende år.

- Dette marked er allerede dobbelt så stort som det tyske med omkring 145.000 solgte kommercielle køretøjer. Hvis man ser på den gennemsnitlige alder på de kommercielle køretøjer, så er der ingen tvivl om, at dette marked vil fortsætte væksten, sagde Renschler.

De enorme genopbygningsarbejder i Japan efter jordskælvs- og tsunami-katastrofen i 2011 har også påvirket salget af kommercielle køretøjer markant. Her ventes en vækst på 20 pct. i år.

- I Nordamerika venter vi 2-cifret vækst på både vans og lastvogne i 2012. Forventningen afspejles i vore salgstal. Målt på salg til kunder var sidste måned vores bedste i fem år, sagde en tydeligt tilfreds Andreas Renschler.

Han udtrykte håb om, at den stribe økonomiske tiltag, som EU og de europæiske lande har i støbeskeen lige nu, vil stabilisere den plagede økonomi i Europa.

- Bilindustrien er vant til at agere i et marked med store udsving på kort sigt. På lang sigt er der udsigt til kraftig vækst i efterspørgslen på kommercielle køretøjer og Daimler er klar til at opfylde den efterspørgsel.

Miljøkrav en udfordring og en gave

Renschler henviste til prognoser, der spår at markedet for medium og tunge lastbiler vil vokset med 40 procent frem til 2020, hvor den årlige efterspørgsel forventes at nå op på omkring fire millioner enheder årligt.

- Vi ved, at størstedelen af denne vækst kommer til at ske i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). Men det er klokkeklart, at en meget stor andel af vores salg fortsat kommer til at finde sted i Europa, Nordamerika og Japan, sagde Renschler.

Han fremhævede de store teknologiske fremskridt, der er opnået på både miljø og brændstoføkonomi, når det gælder kommercielle køretøjer.

- Lastbiler bruger i gennemsnit 30 procent mindre brændstof en i 1970’erne. Hvis brændstofforbruget måles i forhold til produktionen målt i tonkilometer, så er der tale om en reduktion på 50 procent. Bilindustrien har også opnået store forbedringer, når det gælder luftforureningen takket være bedre brændstof, store motorteknologiske fremskridt og strækt forbedrede udstødningssystemer. NOx-udledningen er reduceret med 87 procent siden 90’erne. Med de nye Euro6 motorer er vi klar til at nedbringe NOx-udledningen yderligere, sagde Renschler og tilføjede:

- Vi syntes faktisk, at vi har gjort så store fremskridt her, at vi bør begynde at se frem til efter 2020. Jeg tror at det er muligt at reducere brændstofforbruget med yderligere 30 procent frem til 2030. Det svarer til omkring 23 liter diesel per 100 kilometer. Det er et ambitiøst mål, men det er ambitiøse mål, der har placeret Daimler helt i front på nye markeder over hele Jorden, sagde Renschler.

- Som det selskab, der har formet bilindustrien mere end nogen andre, så er Daimlers mål uændret. Vi deltager i spillet for at vinde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062