23948sdkhjf

IAA: Volkswagen klar med nye udstyrsvarianter

Volkswagen har ingen modelnyheder med på IAA-messen i Hannover, men salgsfremgang og nye udstyrsvarianter af T5, Caddy og Amarok.

Volkswagen har ingen modelnyheder med på IAA-messen i Hannover, men salgsfremgang og nye udstyrsvarianter af T5, Caddy og Amarok.



Volkswagen kan nu tilbyde dieselspare-programmet BlueMotion på alle koncernens lette kommercielle køretøjer. Det gælder også den bomstærke topmotor i VW’s kommercielle bilprogram, den 180 hk med biturbo, der kan leveres i både T5 og Crafter. Volkswagen oplyser, at BlueMotion teknologien kan reducere brændstofforbruget med 0,5 liter per 100 kilometer, sammenlignet med standard-modellerne.

Variant-nyheder

Volkswagen kan dog ikke præsentere nogen egentlige modelnyheder på IAA-messen. Til gengæld har de flere helt nye udstyrsvarianter af de eksisterende vans. Pickup-trucken Amarok kommer i en særlig Amarok Canyon-model med ”styrtbøjle” med påmonterde projektører, større hjul med alufælge og stærke farver, der til sammen signalere vildmarkssport og aktiv livsstil.

Caddy Edition 30 kommer som standard med 17 tommer alufælge, sort tag mellem tagbøjlerne og sort beskyttelsesliste på siden. Det sporty look matches af en 125 kW TDI-motor, der er den hidtil kraftigste på Caddy. Dermed når tophastigheden op friske 196 km/t.

Caddy kommer også i en Cross Caddy-udgave. Som de øvrige Cross-udgaver i VW’s personbilsprogram så giver større hjul, en let hævet undervogn og metalskjold under ’bugen’ Caddy lidt bedre terræn-talenter.

VW Transporter T5 kommer også i en sportslig ”Edition”-udgave, med samme ’overtræk’ som Caddy Edition 30. 17 tommer alufælge er standard, men det er muligt at vælge 18 tommer alufælge. Dertil kommer H7 forlygter, der følger forhjulene og læderrat, samt et særligt førersæde.

Salgsfremgang

Volkswagen har trodset krisen i de første otte måneder af 2012. Globalt har VW Commercial Vehicles solgt 362.200 køretøjer – det er en fremgang på 5,6 procent. Samtidig har Volkswagen styrket sin markedsposition på det skrantende europæiske marked, hvor salget ved udgangen af august var nået op på 189.000 køretøjer – en fremgang på 2 procent for Volkswagen. Det er sket i et marked, der i Vesteuropa er skrumpet med 8,7 pct.

På hjemmebanen i Tyskland øgedes VW salget med 3,5 procent, i Østeuropa med hele 27,6 pct. og i Rusland med 44 pct.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078