23948sdkhjf

Syv i én til Skodborg

MAN Kolding og Midttank Billund A/S har solgt to sæt Magyar tank-opbygninger til transportfirmaet S. Chr. Sørensen i Skodborg.

MAN Kolding og Midttank Billund A/S har solgt to sæt Magyar tank-opbygninger til transportfirmaet S. Chr. Sørensen i Skodborg.



Det første af vogntogene er netop leveret fra MAN Kolding af salgschef Peter Lyhr Sørensen. Der er tale om syvakslede vogntog med MAN TGX 26.480 6x2-4 LL chassiser, monteret med tanke fra Magyar.

Køretøjerne er af typen ”Efficient Line,” hvor hele køretøjet er trimmet for at optimere brændstofforbruget og dermed skåne miljøet. Sikkerheden er også helt i top, idet køretøjerne leveres med bl.a. ACC, der konstant sørger for at holde afstand til forankørende. Chaufføren kan desuden glæde sig over automatgear, automatisk klimaanlæg, oliefyr, komfort-sæde, cd-anlæg med subwoofer og meget mere.

Tankene på forvognen indeholder tre totalt adskilte rum og kan rumme 18.500 liter. De individuelt opbyggede tanke gør det muligt at aflæsse separat fra hvert rum, samt mulighed for samlet udløb gennem pumpe - eller via kompressorens luft.

Påhængsvognene rummer 28.000 liter og er opdelt i intet mindre end fem rum. Det giver et særdeles fleksibelt køretøj, idet chaufføren på samme vogntog kan transportere syv forskellige produkter – tre på forvognen og fire på påhængsvognen. Desuden rummer den fleksible opbygning mulighed for separat aflæsning, enten forud eller bagud.

Både forvogne og påhængsvogne er udstyret med pneumatiske bundventiler, som både kan betjenes fra separate kontrolskabe på jorden, eller fra domdæksel-kasserne på tankenes top.

S. Chr. Sørensen blev grundlagt i 1920, og virksomhedens karakteristiske røde vogntog er et velkendt syn i både ind- og udland. Blandt firmaets specialer er transport af flydende foderstoffer, samt fødevarer og mejeriprodukter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062