23948sdkhjf

Industrifiskeriet ramt af nedskæringer

Voldsom nedskæring af Tobiskvoten truer erhverv og arbejdspladser i de danske fiskeribyer, oplyser sammenslutningen Vestkysthavnene.

Voldsom nedskæring af Tobiskvoten truer erhverv og arbejdspladser i de danske fiskeribyer, oplyser sammenslutningen Vestkysthavnene.



En politisk bestemt nedskæring af kvoten på Tobis på 90 procent i 2012 har slået bunden ud af industrifiskeriet.

Dramatiske og pludselige ændringer af kvoter på fisk til industrien truer vækst og beskæftigelse. I første halvår af 2012 er omsætningen faldet med 400 mio. kr. i forhold til samme periode året før. Når omsætningen i det primære led falder med 400 mio. kr. betyder det afledt fald i omsætningen hos lokale erhverv på 800 – 1.000 mio. kr. bare på et halvt år. Tab af vækst i den størrelsesorden rammer fiskere, havne, industrien, værfter, håndværkervirksomheder, grossister og eksportører. For familierne betyder det usikkerhed og Danmark mister vækst.

Regeringen må her og nu give forhandling af fiskeriet i EU højere prioritet. Når fiskekvoter ændres dramatisk, er det ikke kun fiskeripolitik. Det er også erhvervspolitik, der kan ramme hårdt i landets fiskeribyer.

Bestandene skal selvfølgelig beskyttes. Men kvoter fastsættes også politisk. Når 90 procent af industrifisken i EU landes i Danmark, er det svært at skaffe flertal for danske interesser i EU's fiskeripolitik. Det kræver større styrke i de politiske forhandlinger. Regeringen må snarest sikre en betragtelig Tobiskvote, der bliver meldt ud i god tid. Det vil være med til at reducere usikkerheden og bringe erhvervet tilbage.

Vestkysthavnegruppen består af havnene i Hanstholm, Thyborøn, Hirtshals, Hvide Sande, Thorsminde og Skagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063