Fiege får ny topchef
Den tyske logistikgigant Fiege får ny ordførende direktør.
Den tyske logistikgigant Fiege får ny ordførende direktør.
Valget er faldet på Stefan Kurrle, der indtræder i stillingen på en fire-årig kontrakt. Kurrle har hidtil været formand for Fieges tilsynsråd.
På den ny post efterfølger han Hugo Fiege, der sammen med sin bror - Heinz Fiege - fremover vil koncentrere sig om virksomhedens strategiske udvikling.
Fiege-gruppen, der har hovedsæde i Greven i Westfalen, havde sidste år en omsætning på 1,5 mia. euro og beskæftiger 11.000 medarbejdere på mere end 200 adresser fordelt på 18 lande.