23948sdkhjf

Frygt for ringere trafikkontrol

I Rigspolitiet er der planer om en drastisk nedskæring i antallet af motorcykler i færdselspolitiet.

I Rigspolitiet er der planer om en drastisk nedskæring i antallet af motorcykler i færdselspolitiet.



I dag er der 210, men fremover kan man nøjes med 140, fremgår det af en intern rapport.

Desuden skal færdselsbetjente ikke længere køre på politiets motorcykler fra hjemmet og til politistationen.

Denne ekstra patruljekørsel skal sløjfes, fordi den er for dyr, mener forfatterne til rapporten.

I Rådet for Sikker Trafik ønsker direktør Anders Rosbo ikke at kommentere politiets interne forhold.

- Min eneste generelle kommentar er, at vi naturligvis håber, at politiet fastholder et højt kontroltryk, siger direktøren.

Men mindre kontrol bliver faktisk virkningen, har tillidsmanden for færdselsbetjentene i Københavns Politi slået fast.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver færre patruljetimer, sagde tillidsmanden Anders Knudsen forleden.

- Alle ved, at det har en præventiv effekt, når vi er synlige, og at man får hastigheden ned.

I Rigspolitiet fastholder politidirektør Thorkild Fogde dog, at politiet ikke nødvendigvis bliver mindre synligt.

- Der behøver ikke blive mindre patruljekørsel. Det beror på den lokale planlægning, mener han.

På Christiansborg har Venstres ordfører i spørgsmål om trafiksikkerhed advaret mod planen.

- Alle råber jo på synligt politi på landevejene, men nu er der udsigt til mindre patruljering, har Karsten Nonbo sagt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175