Tyskland presser delstater
Forbundsregeringen lægger pres på Slesvig-Holsten og Niedersachsen i sagen om ny tunnel under Elben.
Det tyske trafikministerium opfordrer de to delstater til at gå i gang med planlægningen af en ny fast forbindelse over Elben ved Glückstadt i vest. Ministeriet peger på, at forbindelsen kan finansieres gennem offentlig-private midler, så kommende brugere af tunnelen kommer til at betale maut.
Nu skal projektet koordineres mellem de to delstater, så A20-motorvejen skaber en effektiv transportkorridor ned langs den tyske vestkyst.
I tysk politik er der også signaler om, at Slesvig-Holsten og forbundsregeringen er kommet tættere på en finansieringsaftale af et vigtigt delstykke af A20, så den vigtige øst-vest-forbindelse hurtigere forbindes til nord-syd-aksen A7 ved Bad Bramstedt. Det vil koste cirka en milliard kroner.